22. maj 2015

Jordens sikkerhedspolitik lider under mandlige militærfolks dominans (nye erkendelser inspireret af Mette Høeg)

Selvportræt


I de seneste 5000 år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik. Det skyldes blandt andet, at Militæret – den jordiske sikkerhedspolitiks mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution – har optaget langt flere mænd end kvinder: 99% mænd over for 1% kvinder siden år 3000 f.v.t. Tendensen er blevet yderligere styrket i sikkerhedspolitikkens øvrige sfærer. Blandt mediernes krigskorrespondenter har 10 ud af 10 korrespondenter været mænd i en periode på ca. 4090 år, indtil omkring år 2005 hvorefter kun 9 ud af 10 har været mænd. 
Der er så mange andre eksempler at de ikke skal nævnes her, for mængden vil blot trætte læseren og sløve den polemiske økses hug mod hendes stivnede hjernemasse.

Et navlebeskuende eksempel skal dog nævnes.
Da JEG fornylig havde fået én lille fadøl for meget og i en samtale med en krigsforsker påstod, at ”krig i dag skam ikke kun er mændenes domæne”, blev jeg mødt med irritation og entydig modsigelse. Da jeg forsøgte at modificere min vovede påstand og tilføjede ”i hvert fald ikke i Vesten”, fik jeg samme respons medsamt modreplikken ”definer Vesten!”.

Jeg opgav, for selv om jeg jo ved at antallet af kvinder i det danske forsvar er stigende, at mindst én dansk kvindelig konstabel er faldet i Afghanistan, at israelske kvinder har værnepligt (osv.), så kan jeg naturligvis ikke udradere indsigten ovenfor: I de seneste femtusinde år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik!

Og endnu en indrømmelse: Jeg plejede at tænke at kvindernes indtog i militæret (i Vesten), så beskedent eller så omfattende som det nu vil blive, ikke vil få betydning for de militære diskurser og praksisser. Sikkerhedspolitikken lader sig ikke påvirke af køn eller kønsfordeling, plejede jeg at tænke. Sikkerhedspolitikken og selve militærets gøren og laden er larger than køn, plejede jeg ved Guds Moder at tænke.

Jeg plejede – for nu er jeg blevet klogere. Jeg har læst Mette Høegs stiletskarpe verbalangreb ”Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans” i Weekendavisen 8. maj 2015. Først affejede jeg det som dårlig tænkning. Jeg behøvede ikke at hidse mig op hverken for eller imod. Det gjorde så mange andre, der var hverken flere opadvendte tommelfingre eller flere fuckfingre tilbage til mig.

Men efterhånden indså jeg at dette indlægs grundtankegang er brugbar for mig selv i forhold til sikkerhedspolitikken, som nok interesserer mig mere end litteraturdebatten. Altså, hold fast kære læser. Hvis selve den fine og skønne litteratur, altså menneskers bizarre skik med sprogligt at forme og nedskrive indtryk og tanker, ikke kan betragtes som en gengivelse af (en reaktion på) virkeligheden, men derimod er smaller than virkeligheden og udtrykker tilfældige skribenters dødssyge eller forfatterskoletillærte interesser, som ville være nogle helt andre, hvis skribenterne var andre, hvad kan man så ikke slutte sig til på alle mulige andre områder??!!

Jeg ser kun én rationel konsekvens på det sikkerhedspolitiske område. Skam alle mændene ud og ansæt kvinder. Det gælder også krigskorrespondenter og våbenproducenter osv. osv. – på et globalt plan. Da de kvindelige diskurser og praksisser umuligt kan være mere voldelige og destruktive end de mandlige – og for så vidt militæret netop skal bevares og ikke blot nedlægges med kaos og junglelov til følge – kan Jorden kun blive mere fredelig på denne måde.        

Velbekomme! Og nu har jeg da fortjent lidt skydetræning og en stor cognac. 

*

Læs også Jeg er en gruppe

2 kommentarer:

  1. Jeg syntes hele Mette Høeg halløjet var yderst underholdende. Jeg fik næsten lyst til at begynde at læse skønlitteratur igen.

    Din pointe holder jo sådan set på et helt intuitivt, omend kønsessentialiserende, niveau. Hvis det er kvindernes skyld at dansk litteratur er navlebeskuende og kedelig, så må det jo også være mændenes skyld at jordens politiske situation er af røven til. Det står til troende.

    Jeg kan nu godt under mig over de følgende detaljer:
    1. Af en eller anden grund er ham der nordmanden der har skrevet seks højtbesungne mursten om sig selv åbenbart ikke en del af den navlebeskuende & kønslitterære problembevægelse.
    2. At verden næppe kan siges at være blevet fredeligere af at Angela, Helle og Hillary har fået kontrol over tropperne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu skal du ikke begynde at snakke om "detaljer" eller "undtagelser"! Kønsessentialisme, som du kalder det, er det nye sort!

      Det eneste JEG undrer mig over, er HVEM der har sneget denne kønsessentialisme ind igen ... Måske bare alle, eller flertallet.

      Slet