29. juni 2013

Voldelig oldemor. Om kvinder og krig

Valkyrie fra Fyn
























Den lille valkyrie er en dræber.
Hun kårer (kyrie) de krigere, der skal falde (val) på slagmarken. 

Som en nutidig højtstående militærperson, der ikke selv deltager i kamp, men planlægger de militære operationer, er valkyrien i krigermundering, skønt hun står over kampen. Hun er på krigernes side, men dømmer dem også til døden. (Og følger dem ind i den næste verden). 
Hun er krigs(u)lykken eller krigsskæbnen, der garanterer, at de menneskelige tab i en krig ikke sker tilfældigt og meningsløst. 
Hendes styrke og skønhed viser, at krig er en ædel og værdifuld ting. 
Og som kvinde viser hun, at krig er betydningsfuld for begge køn, det er ikke bare en maskulin hobby, men handler om liv og død, skæbne og ære for alle.

Hvis man troede at krig var mændenes domæne, antyder valkyrien noget andet. Det er naturligvis en overjordisk, religiøs orden, hun indgår i – og det har næppe nogen sinde været skik og brug at kvinder faktisk levede som krigere. Hverken i Nordeuropa eller andre steder. 
Men selv om kvinder ikke har været professionelle krigere (før i nutiden), har de deltaget i krig. Enten som overjordiske kræfter – valkyrier og gudinder som fx den græske Athene  eller som jordisk arbejdskraft i krigens periferi. For krig er ikke bare kamp og slag, men også forplejning af krigere, prostitution, begravelse af de faldne, krigspropaganda, politik og sikkerhedsarbejde, produktion af våben mv.

Især inden for våbenproduktion kom kvinderne ind i krigen i 1900-tallet. Særligt under 2. verdenskrig arbejdede mange kvinder i det, som i dag hedder forsvarsindustrien eller de forsvarsrelaterede brancher.
Disse våbenproducerende arbejderkvinder åbnede sandsynligvis døren for flere kvinders entré på arbejdsmarkedet, indenfor alle mulige brancher. Således blev plakaten ”We Can Do It!” fra 1943, der forestiller en smuk kvinde i gang med at smøge ærmerne op – fordi hun jobber i den amerikanske våbenindustri, et ikon for senere feminister. 
Se plakaten her. Eller læs om 1940ernes arbejderkvinde-ikon Rosie the Riveter.

Den arbejdsdeling, der op gennem historien har placeret kvinder i krigens periferi og ikke direkte i kamphandlingerne, er som bekendt ved at blive blødt op. Ligestillingen har fået kvinderne ind i kampen, antallet af kvindelige soldater stiger, fx i det danske forsvar. 
Fremskridt? Det er vel et fremskridt, når kvinder får flere valgmuligheder, også med hensyn til profession. 
Hvad angår den overjordiske sfære (ikke det jordiske arbejdsmarked) og de kønsspecifikke evner og egenskaber, som denne sfære tildeler kvinder hhv. mænd, er religioner som kristendom, jødedom og islam jo ret kvindebegrænsende. Kvinden er her moderJomfru Maria, eller fristerEva  uden tøj eller hovedtørklæde. Valkyrien og nutidens kvindelige soldat er mere moderne, altså ligestillet. 

Ligestilling på det militære område er måske et fremskridt – men man kan også spørge, om krigen som fænomen overhovedet har gjort nogen fremskridt.
Er det fx et fremskridt, at visse jurister ved Menneskerettigheds-domstolen nu diskuterer, om menneskerettighederne skal gælde i krig? Det virker jo noget paradoksalt, hvis man i fremtiden kan kæmpe og slå ihjel i overensstemmelse med menneskerettighederne. 
Sådanne magtfulde jurister, der kan bestemme reglerne for krig, ligner næsten en slags valkyrier.   

*

Den lille valkyrie, inklusive flot frisure, kan ses på Nationalmuseets nye udstilling VIKING. Hun er ca. 1200 år gammel.

Om krig og fred: se også Den Europæiske Fred

Eller læs det idéhistoriske tidsskrift Slagmarks temanummer om krig, der kommer ind på forskellige af krigens sider. Jeg har selv bidraget med et essay om At opleve krig i DanmarkSlagmark om Krig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar