Debatindlæg i Politiken. Marie Møller Kristensen
Er du dansk og begavet nok til at bestå indfødsretsprøve-prøven?
Lad os markere dagens indfødsretsprøve med en quiz om prøven. En lille borgerdyst om danskhed og om, hvorfor der stort set altid er et spørgsmål om Olsen-banden i indfødsretsprøven.
Klokken
13 i dag lander indfødsretsprøvens 40 spørgsmål på
eksamensbordet foran nogle tusinde mennesker, der skal dokumentere
kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, hvis
de vil være statsborgere i Danmark.
Det
skal vi da markere, alle vi borgere med kendskab til danske
samfundsforhold, dansk kultur og historie. Markeringen er denne prøve
om indfødsretsprøven, en quiz om quizzen. Den er skabt til os
danskere og måskedanskere, der elsker en svær quiz, modigt dyster
om kager og aldrig er bange for at tage en hård, men nødvendig
debat.
Mange af os har allerede prøvet kræfter med selve indfødsretsprøven, der jo hvert halve år sørger for en folkefest i medierne. ’Tør du tage indfødsretsprøven?’, lokker overskrifterne, ’Er du kvalificeret til dansk statsborgerskab?’.
Det er vi mange, der ikke er, men sagen er jo, at vi ikke har forstået den dybere mening med prøven.
Indfødsretsprøven
drejer sig om selve det danske statsborgerskab og adgangen til det.
Det drejer det sig om danskhed, og hvad det vil sige at være
dansker, det handler om værdier, herunder penge, og det handler om
basal samfundsviden, om borgernes kulturelle niveau, og om hvem der
kan udvises af landet. Desuden drejer det sig om stemmeret og
demokrati. Om hvem der er folket, og hvis stemmer Folketinget bygger
på, da kun folk med statsborgerskab kan stemme.
Du
er nu inviteret til at deltage i Den Lille Borgerdyst, quizzen om
indfødsretsprøven. Du vil blive udfordret på både paratviden og
dømmekraft, du må ikke snyde, men du må gerne tvivle.
1.
Hvornår blev indfødsretsprøven afholdt for første gang?
A)
2007
B)
2006
C)
1776
2.
Hvem skal bestå indfødsretsprøven for at få statsborgerskab?
A)
Indfødte borgere
B)
Ikke-indfødte borgere
C)
Visse indfødte og visse ikke-indfødte borgere
D)
Muslimer
3.
Hvad koster det at tilmelde sig indfødsretsprøven?
A)
Cirka 600 kr.
B)
Cirka 800 kr.
C)
Det afhænger af prøvedeltagerens fødeland
4.
Hvor mange prøvedeltagere dumpede til indfødsretsprøven i juni
2016?
A)
68,8 pct.
B)
67,7 pct.
C)
34,3 pct.
5.
Indfødsretsprøven består af spørgsmål om danske samfundsforhold,
dansk kultur og historie. Hvorfor blandes spørgsmålene om samfund,
kultur og historie i tilfældig rækkefølge?
A)
Vi skelner ikke mellem politik, kunst, religion og historie i Danmark
B)
Fraværet af systematik gør prøven sværere; følelsen af
forvirring er en del af testen
C)
Svarene ligger alligevel hulter til bulter i prøvedeltagernes
hukommelse
D)
De prøveansvarlige er uvidende om, at quiz-design normalt anvendes
til underholdning, ikke i eksaminationer
6.
Hvorfor skal en ansøger om statsborgerskab dokumentere paratviden om
dansk kunst og kulturarv?
A)
Statsborgerskab er ikke en politisk-juridisk status, men en kulturel
identitet
B)
Alle ’gamle’ statsborgere har et godt kendskab til dansk kunst og
kulturarv og kender f.eks. P.S. Krøyer, Sylfiden og Søren
Kierkegaard
C)
Paratviden om dansk kunst og kultur viser integrationsvilje, og en ny
borger bør vise denne vilje
D)
Den lovgivende magt må stille vilkårlige krav til nye statsborgere,
jf. grundlovens paragraf 44. Disse krav kan vedrøre kendskab til
emner, som ikke er relevante for borgerens evne til at deltage i
samfundsliv og demokratiske processer
7.
Hvorfor handler ca. en tredjedel af spørgsmålene i
indfødsretsprøven om kultur, mens tilsvarende prøver i Tyskland og
USA indeholder få eller ingen kulturelle spørgsmål?
A)
Danmark er en kulturnation, det er Tyskland og USA ikke
B)
Dansk kultur skal dyrkes, ellers går den under
C)
I sidste instans er kultur det eneste, der kan redde en borger fra
kedsomhed eller stress
8.
Hvad er dansk kultur?
A)
Dansk kultur er det, som lærematerialet dækker – på baggrund af
Kulturkanonen fra 2006
B)
Dansk kultur er som sådan udefinerbart, men enhver dansk borger ved
jo godt, hvad det sådan cirka betyder
9.
Hvorfor er der stort set altid et spørgsmål om Olsen-banden i
indfødsretsprøven?
A)
Olsen-banden er en grundingrediens i dansk kultur
B)
Olsen-banden-filmene viser, at kriminalitet ikke betaler sig
C)
Olsen-bandens medlemmer udviser godt medborgerskab
10.
Hvorfor tester indfødsretsprøven viden om kunst og kultur i form af
spørgsmål om navne og årstal?
A)
Namedropping er en vigtig dannelsesmarkør
B)
Ingen gider alligevel dykke ned i de pågældende kunstværker
C)
Vi lever i et fortravlet videnssamfund baseret på fortættede fakta
og tal
11.
Har prøvedeltagerne fulgt officiel undervisning i indfødsretsprøvens
pensum?
A)
Ja
B)
Nej
C)
Formentlig ja, hvis de har gået i dansk grundskole
12.
Hvorfor skal visse personer, der har gået i dansk skole, bestå
indfødsretsprøven for at få statsborgerskab?
A)
Man lærer ikke noget i skolen nutildags
B)
Måske har de ikke hørt efter i skolen eller hørt efter på en
muslimsk friskole
C)
De skal dokumentere, at de er ’reelt integrerede’
13.
Hvorfor skal nye statsborgere bestå indfødsretsprøven, når mange
’gamle’ statsborgere ikke magter det?
A)
Der er kun to tusind begavede mennesker i Danmark, og nye borgere bør
bidrage til at hæve vidensniveauet
B)
Hvad man ikke får foræret, må man gøre sig fortjent til
C)
Prøven er udtænkt af teologer, djøf’ere og andre højtuddannede
D)
I sit hjerte ved enhver dansker meget mere, end hun lige kan huske
14.
Hvorfor skal en svensk statsborger, der ønsker dansk
statsborgerskab, ikke bestå indfødsretsprøven, mens en tysk
statsborger skal?
A)
Sverige er som Danmark, bare bedre
B)
Sverige er som Danmark, bare værre
C) Tyskland er på alle måder for meget, derfor
15.
Hvorfor har indfødsretsprøven, til forskel fra tilsvarende prøver
i Tyskland og USA, så mange spørgsmål om den ældre nationale
historie?
A)
Engang skete der interessante ting i Danmark
B)
Enhver borger skal kunne føre sit regnskab over to tusind år
C)
I bagklogskabens lys er alt mere klart
16.
Hvorfor består indfødsretsprøven af multiple choice-opgaver?
A)
Enhver sandhed er tæt omgivet af usandheder
B)
En borger bør kunne skelne mellem sande og falske fakta
C)
Tilværelsen er en uendelig række af valg (som Jean-Paul Sartre
sagde)
17.
Hvorfor tager indfødsretsprøven ikke form af et interview eller en
skriveopgave om et samfundsmæssigt emne?
A)
Det ville være tidskrævende og dyrt
B)
Det ville være dyrt og tidskrævende
C)
Ingen ville kunne betros opgaven med prøveafholdelse og censur
18.
Hvorfor afholdes indfødsretsprøven på sprogcentre, der ikke er
statslige institutioner, og under opsyn af sprogcenteransatte?
A)
Et eller andet sted skal nogen jo gøre det
B)
Staten er overalt, og enhver kan optræde som myndighedsperson,
f.eks. tjekke andre borgeres identitetspapirer
C)
Integrationsministeriet har andet at lave
19.
Bør indfødsretsprøven hedde indfødsretsprøven, såfremt visse
indfødte også skal tage prøven?
A)
Ja, for indfødt betyder statsborger, medmindre man er indfødt
udlænding
B)
Ja, for statsborger betyder indfødt, medmindre man er
udenlandsk-født med dansk statsborgerskab
C)
Ja, for indfødte udlændinge skal bestå indfødsretsprøven for at
blive danske statsborgere
D)
Nej, det er falsk varebetegnelse
Bonusspørgsmål:
20.
Hvis man består indfødsretsprøven og bliver statsborger, er man så
dansker?
A)
Ja, hvis man føler det
B)
Ja, hvis andre føler det
C)
Det afhænger af situationen
D)
Det findes der fem millioner meninger om
Facitliste:
1. A 2. C 3. B 4. A 5. A/B/C/D 6. A/C/D 7. A/B/C 8. A/B 9. A 10. A/B/C 11. B/C
12.Formentlig C
13. A/B/C/D 14. A/B/C 15. A/B/C 16. A/B/C 17. A/B/C 18. A/B/C 19. ? 20. ?
Læs i: Politiken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar