10. april 2013

Maries ytringsfrihed

Marie er forvirret. Og bekymret. Marie er bekymret for ytringsfriheden. 
For hvad er det lige, der sker i disse dage? I går over morgenkaffen læste Marie, at handelsministeren havde sendt en undskyldning fra Dansk Folkeparti – en undskyldning for Maries ytringer! – til New Zealand. Bare fordi Marie mener, at den kristne europæiske kultur fortsat bør stikke sin næse i sky og ikke bøje sig og næsen for andre kulturer, og skrev det på sin blog i en avis. Det var jo ikke, fordi Marie havde gang i nogen stramninger til fordel for den kristne europæiske kultur i NZ, eller mod de ikke-kristne-ikke-europæiske kulturer dér. Marie ytrede bare sine tanker. I en avis. En avis, der godt nok ikke var Jyllands-Posten, men Berlingske.
Har Marie pludselig ingen ytringfrihed, bare fordi hun også har et sæde i Folketinget og Forsvarsudvalget? Skal hun, fordi hun er politiker, nu også være politisk korrekt?? Marie er meget forvirret.
– For hvad med andre politikere, fx forfædrene og –mødrene, der gennem DFs lange og glorværdige historie har haft modet til at sige, hvad de mente om andre kulturer? Det er jo netop det, hun (og mange mange flere, troede hun) beundrer dem for.   
Marie synes ærlig talt vi skal huske, at det var en avis, hun ytrede sig i. En avis ligesom Jyllands-Posten. En dansk avis, en avis i Danmark. Så når Marie læser, at hun skal ”følge skik, eller land fly”, så forstår hun faktisk ikke en dyt. Det var jo det, hun gjorde! Hun var ikke næsvis i NZ, hun brugte bare sin tankefrihed og sin ytringsfrihed, da hun var kommet godt hjem til Danmark igen, til på dansk i en dansk avis for danskere at skrive, hvad hun mente. Er det måske ikke dansk skik? At sige, hvad man mener, at have friheden til det ovenikøbet?! 

Marie er forvirret og ser sig omkring. Er dette Danmark? Eller er hun blevet forrykket til et andet sted i universet, til et forrykt parallelunivers af en art? Er hun gået forkert og pludselig blevet opslugt af Systemet Politiken? Hjælp! Giv mig Danmark tilbage, råber Marie.
Hun trækker vejret dybt og tager sig sammen. Jordelivet er jordelivet, Paradis må vente. Jordelivet er lortelivet! hvæser hun. 
Tænk klart, siger hun til sig selv, og ser på himlen, som hun håber stadig er den frie danske himmel. Skulle man ringe til nogen, der er noget ved medierne? Nogen i familien og vennekredsen måske. Bør man ikke spille spillet til ende – og kaste mediekortet? Er de danske medier, Jyllands-Posten fx og Berlingeren, ikke frie og lige, er de ikke ytringsfrihedens forpost? Bør de ikke være vor uriaspost? Har hun ikke ret til at ytre sig OG blive behandlet med lydhørhed – ligesom Lars Hedegaard, der desværre IKKE blev behandlet med lydhørhed i de rødes Deadline. Røde Martin i de rødes Deadline gav ikke Lars friheden til at sige, hvad han ville, men lagde ham ord i munden, ja stoppede hans mund og ytringsfrihed med ord, så han sad der som en stum fange i ytrings-ufrihedens fængsel! Afskyeligt. 
Og er det ikke det samme, de nu gør ved hende?! Lukker munden på hende, som om vi ikke har ytringsfrihed. Bare på grund af nogle rådne handelsinteresser, et par kasser kiwier?! 
Eller skal Marie nu være prügelknabe for de frustrationer og aggressioner, der har hobet sig op gennem ti års ubehagelige og traumatiske erfaringer med sprogets vold og ordets magt og afmagt?!
Åh Marie.

2 kommentarer: