21. december 2013

Solhverv og shopping




















Den stigende velstand – de sidste cirka 100 år – har givet de fleste af os danskere flere penge, flere lyskæder og nytårsraketter, større stuer og julegaver, men ikke mere sollys om vinteren.
Den aktuelle solsituation er lige så kritisk som da Johannes V. Jensen beskrev den for 96 år siden i sin Solhvervssang:

Vor Sol er bleven kold, 
vi er i Vinter Vold
og dunkle Dage.

Den 21. december har vi ramt bunden. Det er årets korteste dag og længste nat, det er midvinter og vintersolhverv. Solen har nået et vendepunkt i sit HVERV: sin tjans og (arbejds)runde. Eller rettere: Jorden har nået et vendepunkt. Årets (h)jul triller fra en fase ind i den næste.

Hvis mennesker var mere som andre dyr, ville de måske krybe sammen i deres mørke huler og vente på foråret. Men i stedet for at tilpasse sig og resignere, har mennesker i årtusinder holdt en LYSFEST i årets mørkeste fase. En kultisk midvinter- eller vintersolhvervsfest, en kristen højtid, en verdslig overflods- og familiefest, med flere. På vores breddegrader nu kaldet Jul & Nytår, juletiden, the Christmas or holiday season.

Det er i sig selv specielt, at mennesker holder FESTER.

3. december 2013

Jeg er en gruppe

Jeg er en gruppe, derfor er jeg.

For taget for mig, eksisterer jeg da overhovedet?
Så er ”jeg” vel bare en samling kød og hud og hår, og nogle indre gemakker, som nok er tomme.

Jeg er en gruppe: mit gruppetilhørsforhold skaber mig. Den berømte og eftertragtede ”identitet” – som medlem af en gruppe.

Jeg er dansker, kvinde osv., jeg er medlem af Danskerne, Kvinderne osv.

Det er en god ting, for det betyder at jeg hver dag kan læse om mig selv i avisen og høre om mig selv på tv.
Jeg læser eller hører, at sådan er eller tænker Kvinder, sådan er eller tænker Danskerne. ”Vi danskere mener” hører jeg og spidser ører for at høre, hvad jeg mener. ”Kvinder gør” hører jeg og det er interessant, at nogen beskriver hvad jeg gør.

29. november 2013

Du danske sprog, du er en bombe i min turban

For et par år siden var jeg til et arrangement om Viktor Klemperers bog LTI – Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges Sprog. En filologs dagbogArrangementet fandt sted i en kirke. Det begyndte dog ikke med Ordet, men med en orgelsonate. Musik er jo også et sprog og komponisten, Mendelssohn, brugte ikke kun musiksproget på en rar måde, men til tider voldsomt og aggressivt. Da sonaten var forbi, blev der læst op af Klemperers bog – af en god skuespiller med en smuk diktion – i det store flotte rum. Efter oplæsningen blev tilhørerne opfordret til at snakke med hinanden på kirkebænkene, og til sidst kunne man tale ud i forsamlingen. Der var enighed om, at vi skal tale pænt til hinanden. Hvad enten vi er nazister, danske politikere eller fulde fodboldfans. Ellers opfatter vi ikke hinanden som mennesker, sagde én.

Det fik mig til at tænke på Nietzsche, der skrev ”Jeg er ikke et menneske. Jeg er dynamit.” Måske skrev han det oppe på sin bjergtop, afsondret fra andre mennesker, mens han lyttede til detonationerne, når der med dynamit blev sprængt nye tunneller.

27. november 2013

Jeg er dynamit
















”Jeg er dynamit” skrev filosoffen Nietzsche.

Disse 3 ord har jeg hugget og brugt som titel på et essay, som jeg har skrevet til Modersmål-Selskabets Årbog 2013. Årbogen udkom igår.

Essayet ”Jeg er dynamit” handler om høflighed – forskellige opfattelser af høflighed – om ytringsfrihed – paragraffer versus moralske normer, selvcensur og frygt for vold, tolerance og respekt – om grimt og groft sprog – fx i kunst og humor – om sprogvold og fysisk vold – voldsmonopolet, ord versus handling, ord som våben, ordenes vold og magt.

Ord til hinanden, som årbogen hedder, indeholder: 
Forord ved Gerda Thastum Leffers · Marie Møller Kristensen (“Jeg er dynamit”) · Kristian Tvilling (Fucking høflige) · Pia Raug (“I begyndelsen var ordet”) · Søren Ulrik Thomsen (Noget alvorligt i klemme) · Anne Kjærgaard (Breve fra det offentlige) · Anders Fogh Jensen (Tale der virker. Godt) · Jørgen Chr. Wind Nielsen (Havemand og sprogmand) · Søren Ryge Petersen (Takketale)
Bogen kan købes for 100 kr. her

15. oktober 2013

Skandalen i Lollikes ”All My Dreams Come True”

Skandalen i Christian Lollikes All My Dreams Come True er ikke de forargelige sexscener og forestillingens ”freakshow” eller burlesque, der modarbejder ”den gode smag” og de sædvanlige kønsroller og menneskeroller. Samt dyreroller. 

Alt dette er for mig ikke skandalen i forestillingen. Det er overraskende og chokerende, underholdende og stimulerende. Det er også tiltrængt som en modvægt til kedeligt og pænt teater, herunder alle de alt-for-pæne og smukke skuespillere, som normalt ses på danske scener. – Og som i øvrigt også ses i denne forestillings to hovedroller. Hvor de spiller fantastisk, ligesom de 5 øvrige skuespillere. 

Hele dette lag af ”freakshow” eller burlesque og grovhed og vulgaritet falder på et tørt sted, fordi de danske normer både i kunst og hverdag sædvanligvis dyrker pænhed og minimalisme. Så måske er dette lag faktisk det mest vellykkede i forestillingen, og det som potentielt vækker forargelse og provokerer. 
Men den skandale, som forestillingen også rummer, og som provokerer og generer på en anden måde, måske en dybere måde, findes et andet sted. Efter min mening.

9. oktober 2013

Sagt & hørt i Budapest
























De ungarske sletter har været beboet i umindelige tider.

”Vi skåler aldrig i øl. For det gjorde østrigerne, da de havde smadret os.”

1. oktober 2013

Den lidenskabelige højrefløj, det slatne centrum-venstre & KONVOLUT: tidsskrift for oppositionelle skrifter


En dag sad jeg på et københavnsk bibliotek. Der lugtede sursødt. Atmosfæren emmede af service, men også af opgivelse. God vilje og trist resignation – samtidig.

Der var ikke meget af den demokratiske luksus, der kendetegner steder som DRs Koncerthus eller Den Sorte Diamant. 
Denne (skattefinansierede) allemandsluksus, som man også bare kan kalde ”Danish Design”, fandtes kun i en skrabet udgave dér på biblioteket.

Jeg sad i avishjørnet og bladrede i Politiken. En litteraturanmelder citerede et gammelt digt: 
»The best lack all conviction, while the worst/ Are full of passionate intensity«, altså omtrent: »De bedste mangler al overbevisning, mens de værste/ er fulde af lidenskabelig intensitet«.

26. september 2013

DSM-5

Jeg er nok syg
Du er nok syg - De er nok syg
Han er nok syg
Hun er nok syg
Det er sygt nok
Vi er nok syge
I er nok syge
Diagnostik

13. september 2013

Vi vil have flere sorte, kvindelige filosoffer!

Der har været nogle artikler i avisen Information og noget debat, også på facebook, om det faktum at kvinder er en minoritet i faget filosofi. Fx i Danmark. Skyldes kvindeminoriteten at mandlige filosoffer diskriminerer kvinder? var vel hovedspørgsmålet i debatten. Personligt har jeg det ikke-spekulative standpunkt, at det ville klæde mange mandlige filosoffer at interessere sig mere for deres kvindelige kollegaer (og jeg mener ikke erotisk) – simpelthen inddrage og dermed støtte dem mere. Fagligt. Jeg ved godt, at dette standpunkt vil forekomme mange filosoffer fjollet, da vi filosoffer jo går efter bolden og ikke efter manden hhv. kvinden. Dog mener jeg, at de fleste går efter noget og nogen, der ligner dem selv. Og her spiller måske ikke kun interesser og politisk farvning, men også køn, en rolle for klubdannelserne.

3. september 2013

Postkolonialt Stress Syndrom (hjemkomst fra USA)

Ben Houstie Legacy 2010




















Jeg forlod USA. 
Rejste tilbage over Atlanten.
Da jeg ville krydse den sidste grænse, blev jeg standset af en venlig mand i uniform.
”Et øjeblik,” sagde han, ”du skal lige stille din kuffert her. Må jeg se dit pas?”
Manden kiggede i mit pas, mens en kvindelig kollega åbnede min kuffert.
”Hedder du Columbus?” spurgte han.

24. august 2013

Farveblind i Virginia



Postkort fra USA #4

Hvor er de sorte? Afroamerikanerne.

Nej, det spørgsmål kan jeg vel ikke stille. Jeg har allerede fået at vide af min kæreste, at jeg ikke skal gå og snakke om ”race” på gaden. 

Som der står i et digt i et tidsskrift, der ligger på træverandaen i vores venners hus:

Don’t speak of race. The record’s scratched. I don’t recall. I never knew. 
Anyone who’d tell you is dead. And: No one would tell you. 
(Tess Taylor)

20. august 2013

Postkort fra USA

#1 

Papirløse

En: 
Jeg prøvede at krydse grænsen 4 gange, før jeg kom over. Det kostede ikke så meget dengang. I dag er det meget dyrere. Men da jeg havde prøvet 4 gange, var blevet taget af grænsepolitiet og smidt tilbage – dengang blev man smidt lige over på den anden side, ikke kørt eller fløjet langt ind i Mexico som de gør i dag – begyndte jeg at lede efter en dyrere smugler, en bedre. Jeg fandt én der kostede meget mere. Og det lykkedes, jeg kom ind. Jeg kan selvfølgelig ikke rejse hjem. Rejse ud. Jeg arbejder, har lejlighed og bil, kører altid forsigtigt, bliver aldrig taget af færdelspolitiet. Turene over grænsen var hårde … men ikke for mig. Jeg var ung og vant til at arbejde 15 timer om dagen i ulidelig varme, det var ikke noget problem for mig at ligge i en bil eller sådan noget. Nu er jeg newyorker … eller min søn er. New York er stressende, alle har stress. Men jeg savner altid byen efter et par dage, når jeg tager på landet.

29. juni 2013

Voldelig oldemor. Om kvinder og krig

Valkyrie fra Fyn
























Den lille valkyrie er en dræber.
Hun kårer (kyrie) de krigere, der skal falde (val) på slagmarken. 

Som en nutidig højtstående militærperson, der ikke selv deltager i kamp, men planlægger de militære operationer, er valkyrien i krigermundering, skønt hun står over kampen. Hun er på krigernes side, men dømmer dem også til døden. (Og følger dem ind i den næste verden). 
Hun er krigs(u)lykken eller krigsskæbnen, der garanterer, at de menneskelige tab i en krig ikke sker tilfældigt og meningsløst. 
Hendes styrke og skønhed viser, at krig er en ædel og værdifuld ting. 
Og som kvinde viser hun, at krig er betydningsfuld for begge køn, det er ikke bare en maskulin hobby, men handler om liv og død, skæbne og ære for alle.

18. juni 2013

De Anstændige – en anmeldelse

Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt: De Anstændige. Gyldendal 2013.

Jeg synes, De Anstændige er en læsværdig bog, argumenterende og velskrevet. Man kan diskutere aktualiteten af dele af bogen – men en analyse vil altid være forsinket i forhold til sin genstand. Dog er kapitlet om Tøger Seidenfaden, bogens længste, for langt. 

Bogen nyindpakker 1990er-begrebet ”De Politisk Korrekte”, der bliver til ”De Anstændige”. Hvis du er interesseret i hvem disse personer mon er, og om du selv er med eller imod dem, og bør føle dig angrebet eller bekræftet, så læs anmeldelserne i aviserne. Her fokuseres på dette aspekt: bogen læses som et polemisk fremstød i en fløjkrig i andedammen. Det er den vel også, jeg synes bare ikke, det er det mest interessante ved den.

2. juni 2013

Taberkvinden i det maskuliniserede samfund

Sidste uge var der møde i kvindegruppen – vi kalder den bare Gruppen. Vi mødes hver anden måned for at tale om os selv og bytte accessories (smykker, tørklæder, håndtasker, dimser). Vi har et uendeligt behov for at tale om os selv, og vi har uendeligt mange accessories. 
Det vil sige: Sådan var det i begyndelsen. Vi var en dansk Sex and the City-klon. Desværre kunne vi ikke holde det høje humør og kvidderen gående. Nogle begyndte at græde under møderne; andre begyndte at surmule; og atter andre drejede snakken ind på ”samfundet”, ”historien”, ”værdierne”, ”væksten” og andre abstrakte emner.

10. maj 2013

Kan man træne alle vækster?



















Jeg læser i avisen at ”man må træne”. Det står i en sammenhæng: Man må træne for at opnå et eller andet, som en person udtaler sig om i avisen. Ligesom, siger personen, at man må cykle, hvis man vil være i form. (Personen cykler åbenbart ikke for at komme steder hen. Han er formentlig bilist).

Man må træne.

Sin krop. Sit sind. Træne dem sammen eller hver for sig. Træne sine kompetencer. Sin opmærksomhed og sin afspænding. Sidst men ikke mindst sin kreativitet og spontanitet.
Træn alt, hvad du har kært.

3. maj 2013

Moderne helgener



















"Sankt Nimmerlein - Moderne Heilige" af Roland Piltz, weißensee kunsthochschule berlin 2010. Klik på billedet for at forstørre.
Der findes i alt 10 helgenbilleder. De kan ses i helfigur på grobgrafik

23. april 2013

Satire-satire

”Satire” er for tiden noget, som også politikere laver. 
Politikere er ikke længere bare til grin  de gør selv grin.

(Jf. Thomas Bernhard: Kvinder laver teater – mændene er teater.”)

Jeg tænker selvfølgelig på Marie Krarups og Marianne Jelveds brug af ordet ”satire”. Dette er der allerede blevet skrevet mange sjove og alvorlige ting om. I Dagbladet Information, vistnok en af de aviser der p.t. rummer mindst satire, er politikeres satire blevet analyseret i et læserbrev og af Center for Vild Analyse. (Links nedenfor).

Center for Vild Analyse tager udgangspunkt i den hedengangne Casper og Mandrilaftalen på tv.   
Og det er lidt sjovt, at en satire-over-satire inspirerer til en kritik af satire.

17. april 2013

Vor vår den er så åben en plads

I forgårs kom foråret til København/Danmark/Nordeuropa/Europa. 

I forgårs kom foråret, og jeg satte mig på en bænk i solen på Jesper Kleins Plads.
Kort efter henvendte to mennesker sig for at søge mit råd. Den ene ledte efter et firma, som jeg aldrig havde hørt om. Den anden søgte en stationsbygning. Vi samtalede en tid om dette emne, indtil det faldt mig ind, at der jo ikke findes stationsbygninger mere.

10. april 2013

Maries ytringsfrihed

Marie er forvirret. Og bekymret. Marie er bekymret for ytringsfriheden. 
For hvad er det lige, der sker i disse dage? I går over morgenkaffen læste Marie, at handelsministeren havde sendt en undskyldning fra Dansk Folkeparti – en undskyldning for Maries ytringer! – til New Zealand. Bare fordi Marie mener, at den kristne europæiske kultur fortsat bør stikke sin næse i sky og ikke bøje sig og næsen for andre kulturer, og skrev det på sin blog i en avis. Det var jo ikke, fordi Marie havde gang i nogen stramninger til fordel for den kristne europæiske kultur i NZ, eller mod de ikke-kristne-ikke-europæiske kulturer dér. Marie ytrede bare sine tanker. I en avis. En avis, der godt nok ikke var Jyllands-Posten, men Berlingske.
Har Marie pludselig ingen ytringfrihed, bare fordi hun også har et sæde i Folketinget og Forsvarsudvalget? Skal hun, fordi hun er politiker, nu også være politisk korrekt?? Marie er meget forvirret.

23. marts 2013

Sprog og tanke – er de forskellige?

Eller med andre ord: Er tænkning en (tavs) sprogbrug? Eller gør tænkning tværtimod brug af noget andet end sprog?

Spørgsmålene her er vakt af Per Aage Brandts kommentar til det foregående blogindlæg.

Kommentaren taler for, at tanke og sprog er forskellige. At tanker (eller tankekomponenter) fremstilles eller afbildes i sprog, når man ønsker at meddele eller huske tankerne.

22. marts 2013

Sprogmagi – et forsøg

Sprog handler om virkeligheden. Både den ydre og den indre virkelighed, og både nu, før, senere og altid. Dvs. også om mulige virkeligheder. Det sidste fx i fiktionen.

Sprog handler om virkeligheden, men beskriver den ikke nødvendigvis ”korrekt”. Fx kan man se farver, som man ikke har ord for. Sprog kan beskrive virkeligheden, men ikke skrive alting af: ikke kopiere eller affotografere den oplevede virkelighed perfekt. 

Sprog kan handle om hændelser, om ting der sker i virkeligheden (den ydre eller indre). Når vi fortæller en historie, forenkler vi eller zoomer ind på ”måden noget hænder på”. 

Sprog er også et handlingsredskab, der bruges til at gøre noget – skabe noget. Sproghandlinger som ”Jeg lover dig” eller ”Det må du ikke!” siger dog også noget om virkeligheden, fx at der findes personer (jeg og du) som kan gøre eller ikke gøre ting.

10. marts 2013

Du danske sprog, bliv frugtbart og mangfoldigt!

Jeg har tidligere påstået, at det danske sprog bare er … et sprog. 
Og at et sprog først og fremmest er et redskab til kommunikation. Der er ting, vi har brug for at sige til hinanden, meddelelser der skal videregives, sager som skal gives betydning.

Med dette simple syn på sprog ønskede jeg at modsige et andet sprogsyn. Nemlig den idé, at sprogbrug er en slags sammenhængskraft-lim. En tyktflydende superlim (lige så tyk som blod), der følger en ældgammel og dybsindig opskrift, som kun de indviede (de indfødte) kender.
Bla bla bla, siger jeg, bla bla bla, siger du, og sådan skaber og opretholder vi en socialitet  der er fuld af undertekst og koder, uskrevne og uudtalte normer.

2. marts 2013

Meningen med livet

Omkreds anbefaler dokumentarfilmen Ekspeditionen til verdens ende.

Den foregår i en grønlandsk fjord og handler om meningen med livet.

Læs her om rejse og film: Nordøstgrønland ekspeditionen 2011

22. februar 2013

Du skal nyde!

























Det nye Første bud er blevet fundet! 
Det er uvist, om det blev skrevet på en tavle eller en tablet, oppe på et bjerg eller inde i en by.
Men budbringeren var også denne gang en mand med skæg. Nemlig filosoffen Slavoj Žižek, der har skrevet om den fundamentale pligt til at nyde i nutidens nydelsessamfund 

I kort form lyder budet altså: Du skal nyde!
Det er lidt usikkert, om det virkelig står på førstepladsen, eller måske følger efter budet Du skal have succes!
Desuden er budet Du skal nyde! mest fremtrædende i de samfund, hvor menneskene har mange penge mellem hænderne, og et vist ”ideologisk tomrum” mellem ørerne.

13. februar 2013

En lille københavnsk sø af tid

På min søndagsløbetur mødte jeg en mand, der sad på en bænk ved en af Københavns Søer. Jeg var nødt til at sætte mig på bænken, for jeg havde løbet for længe eller for hurtigt, mine hjerteslag faldt over hinanden og hvidlige skygger var ved at overtage mit synsfelt. Prustende og halvt blindet lod jeg mig falde ned på den første, den bedste bænk. Selvfølgelig havde jeg ikke oceaner af tid, ikke engang en lille københavnsk sø af tid, for jeg skulle jo hjem, jeg skulle i bad, jeg skulle vaske tøj, jeg skulle lave mad og jeg skulle se Borgen og 21 SøndagAlligevel blev jeg siddende længere end højst nødvendigt, jeg ignorerede skridttæller og telefon og kiggede bare på solen, der helt gylden dukkede frem og forsvandt bag skyer af flødeskum.

”Borte – tit tit! Borte – tit tit! Borte – tit tit!” sagde en rusten stemme. Det var manden ved siden af mig på bænken, jeg havde godt set ham, men da han røg pibe og havde et velklippet skæg, havde jeg vurderet, at han ikke udgjorde nogen belemringsfare. Nu blev jeg bare ved med at kigge mod vest og ikke på manden, der dog alligevel åbnede munden igen: ”Moder sol kommer og går, kommer og går. Det minder mig om et eller andet gamle Freud skrev … Det minder mig også om omsorgssvigt, vinteren er ét langt omsorgssvigt, vinterdepression er det forladte barns gråd, åh ja, ak ja.”

3. februar 2013

Mennesket som svævevæsen. Peter Sloterdijks menneskesyn












Om fødselsglemsel i filosofien – om mennesket som et svævevæsen, der altid deler sin subjektivitet med andre – om gendrivelse af ensomheden og opgør med spejlets herredømme.

Vi bringer her endnu et uddrag fra bogen Mennesket – en introduktion til filosofisk antropologi. Denne gang handler det om den tyske filosof Peter Sloterdijk (født 1947; undfanget som svævevæsen engang i 1946). Teksten er 
fra kapitlet ”Fødselsglemslen i filosofien – Peter Sloterdijks filosofiske antropologi”, skrevet af Per Jepsen:

23. januar 2013

"Jeg er ikke journalist – UNDSKYLD FOR HELVEDE!" En filosof fortvivler på BO-BI Bar












Jeg har igen været på Bo-Bi Bar. En veninde og jeg sippede øko-øl, mens vi drøftede fordele og ulemper ved stenalderkost og renæssancedekadence.
    ”Renæssancedekadencen ligger dybt i kulturen og genfødes igen og igen,” sagde min veninde. ”Glinsende oliven, svulmende tomater, frodige broccoli-blomster. Søer af jomfruolie. Kun kærtegnet af den begyndende Oplysnings stærke sol.”
    Vi var røde i kinderne af intens samtale, da min veninde blev afbrudt midt i en sætning. ”Mit mål er at blive madsociolog,” sagde hun, ”det må være så fedt at analysere …” Hun stoppede, for i det samme trak en mand med et snuptag den ledige stol ved vores bord ud. Han satte sig og placerede med et bump sin guldøl på den ternede dug. Min veninde og jeg vekslede et alarmeret øjekast.

18. januar 2013

Hvad er et menneske? - Et dyr, der skaber symboler?








Hvad er et menneske? Et dyr, der går oprejst: et tobenet dyr (obs: uden fjer)? Eller et rationelt, et politisk, et ubevidst-bevidst dyr? Er det særlige ved et menneske, at det overhovedet kan finde på at formulere disse spørgsmål og mulige svar? At det spørger til sin egen væren, sit væsen eller sin identitet: Hvad er jeg og hvem er jeg? 

Spørgsmålene og de mulige svar kræver et sprog af en art. De bliver udtrykt – ikke nødvendigvis i ord, men også i billeder, beklædning, handlingsmønstre osv. osv. Hulemalerier af okser og tændstikfigurer er også bud på ”hvad et menneske er og hvilken verden det lever i”.

Hvis tegn eller symboler er en nødvendig ingrediens i al erkendelse og kultur, som gør mennesker til noget specielt i forhold til andre dyr, så er det særlige ved mennesket måske netop, at det skaber og bruger symboler.

13. januar 2013

Hvem er jeg og hvad er jeg? Introduktion til filosofisk antropologi

Et nyt år er begyndt. Jorden er slidt, men året er ungt. Det er nu, man kan begynde forfra. 

Her på Omkreds vil vi starte med at spørge, hvad et menneske overhovedet er for et væsen. Back to basics, og ind i den filosofiske antropologi.
Et nyt års begyndelse i den måned, der er opkaldt efter en gud der ser både frem og tilbage, nemlig Janus, må være et godt tidspunkt at stille fundamentale spørgsmål. 

Det mest populære fundamentalspørgsmål i dag er nok ”hvem er jeg?”. Identitet er most wanted, og vi er mange der leder efter vores identitet med lys og lygte. Identitet har noget at gøre med gruppetilhørsforhold og målsætninger eller værdier, for spørgsmålet ”hvem er jeg?” rummer også spørgsmålene ”hvor hører jeg til og hvad skal jeg gøre med mit liv?”. 

Den filosofiske antropologis spørgsmål har en lidt anden lyd: ”Hvad er jeg; hvad er et menneske; hvad er mennesket?”. Det er mere omfattende og mindre personligt.  

Hvad enten man stiller det ene eller det andet spørgsmål, kræver det en vis åbenhed. Glem alt om nytårstaler og anden sammenhængskraftlim, der cementerer tilhørsforholdet til et fællesskab kaldet Danmark, vi danskere eller bare osVær ny og ukendt (behold evt. nytårshatten på). For et årsskifte kan også være et hamskifte, eller en rutschetur som de siger i Tyskland. Hvis man lander desorienteret og blank i det nye år, så er tiden kommet til at stille fundamentalspørgsmål.
    
I det følgende vil vi bringe uddrag fra den nye bog Mennesket – en introduktion til filosofisk antropologi. ViaSysteme 2012.
Uddragene bringer vi efter aftale med bogens redaktører, Esther Oluffa Pedersen og Anne-Marie Søndergaard Christensen, der sammen med 9 andre filosoffer også har bidraget til bogen.

8. januar 2013

TID. Kapitel 4: Kan nuet forsvinde? Kan fremtiden klappe sammen?


Om gentagelse, mindfulness, øjeblikkets mørke, fremtidsfrygt og forår

Hvis man har en god hukommelse, kan man undgå at begå de samme fejl igen og igen. 
Eller: Hvis man har en god hukommelse, så har man en slet karakter. Man vil bære nag og ar, være forudindtaget, ikke tilgive (i betydningen glemme) og ikke tro. 
Men ideelt set, hvis man ellers husker det rigtige, kan man bruge hukommelsen til at opsøge den gode gentagelse og undgå den dårlige. 

Søren Kierkegaard, dette års 200 års fødselar der snart vil blive fejret som ”forud for sin tid” og ”profetisk”, ”tidsløs klassiker” og ”en af dansk filosofis mest forfriskende evergreens”, kaldte gentagelsen for forlæns erindring

Når man gentager, går man forlæns mod fremtiden, men samtidig genkender man. Déjà-vu. Gentagelse kan være kedelig eller dræbende, og Freud skrev om gentagelsestvang, for måske vil man gerne kunne gå forlæns uden samtidig at gå i ring. Fremad! Mod en helt ny fremtid. Men fremtiden er uvis, den kan blive ny og den kan blive en gentagelse af det gammelkendte. Fremtiden er usikker og kan tårne sig op som et bjerg, det bliver anstrengende at bestige. Bare man kunne finde hvile i nuet. Blive lige dér, hvor fortid og fremtid mødes: NU. Her, hvor fortiden slutter og fremtiden begynder.

3. januar 2013

Da Adam (Price) skabte Kvinden

Den hemmelige loge med formålsparagraffen ”Omvurdering af danske værdier” er samlet til sit ugentlige evalueringsmøde. Stedet er DR Byen. En af kunstnersuiterne bag koncertsalen, hvor udmattede solister kan knække fingre i en orange sofa eller tage en lur i en grå seng.

Dagsorden: Evaluering af Adam Prices devise. Ikke noget med smør og fløde, det er tv-serien Borgen det drejer sig om.

C: Velkommen venner. Lige et par guidelines til dem, der stadig har tømmermænd. Det var nemt at friste Adam til at skrive videre på sit mageløse manuskript. Borgen er tilbage på skærmen. Frem for alt er borgens dronning tilbage. 
Vi, der ser klart, ved at det kun på overfladen handler om underholdning og oplysning. Dybere nede handler det om værdier. Kerneværdien er autoritet. Autoritet og lederskab. Autoritet med x faktor
Spørgsmålet er: Lykkes det for Borgen at omvurdere vores stivnede forestillinger om autoritet? Har Borgen som en økse ramt og smadret det dybfrosne ishav af naive ideer om, at uha, autoritet er rådden og magt er grim? Værsgo …