28. oktober 2012

Charles Baudelaire foregriber Facebook


Digteren Baudelaire var forud for sin tid. 
For cirka 150 år siden beskrev Baudelaire den Facebook-erfaring, som i dag er blevet allemandseje og nu er helt almindelig og meget velkendt.
Alligevel er det interessant at se, hvordan Baudelaire beskrev erfaringen dengang for længe siden. Erfaringen kan kaldes for Facebook-erfaring eller Væren-på-Facebook, eller man kan identificere den med den mere omfattende Online-erfaring: Væren-på-Internettet eller Væren-i-Cyberspace. 
Baudelaire skrev:

"Mængden

Det er ikke enhver givet at tage sig et bad i mængden - at nyde masserne er en kunst; og alene han kan på menneskehedens bekostning drikke sig en rus i livskraft, hvem en fe ved vuggen har indblæst forkærlighed for maske og forklædning, had til hjemmet og lidenskab for rejser.
    Vrimmel, ensomhed - ord, som betyder det samme og som kan byttes om af den virksomme og frugtbare digter. Den, der ikke forstår at befolke sin ensomhed, forstår heller ikke at være alene midt i den travle mængde.
    Digteren nyder det uforlignelige privilegium at han efter behag kan være sig selv og andre. Ligesom hine omflakkende sjæle, der søger et legeme, iklæder han sig, når han vil, en hvilken som helst skikkelse. For ham alene står alting åbent; og dersom der gives steder, som synes at være lukkede for ham, er det kun, fordi det i hans øjne ikke er umagen værd at besøge dem.
    Den ensomme og tænksomme vandrer drager en sælsom beruselse af dette alt omfattende samliv. Den, der uden vanskelighed formæler sig med mængden, kender feberagtige nydelser, som evigt vil forblive fremmede for egoisten, der er lukket i lås som et pengeskrin, og for den dovne, der er fastlænket som en østers til sin skal. Enhver beskæftigelse, enhver glæde, enhver elendighed, tilfældet byder ham, modtager han som en del af sin egen skæbne.
    Det, som menneskene kalder for kærlighed, er noget meget småt, meget begrænset, meget ynkeligt i sammenligning med dette sjælens uudsigelige orgie, denne sjælens hellige prostitution, når den giver sig hen, fuldt og helt, på én gang som poesi og barmhjertighed, til det uventede, som viser sig, til det ubekendte, som drager forbi.
    Det er godt nu og da at lære denne verdens lykkelige, selv blot for et øjeblik at ydmyge deres tåbelige overmod, at der findes lykkefølelser, som står over deres, og som er mangfoldigere og mere udsøgte. Kolonistifterne, folkeførerne, missionspræsterne, der lever landflygtige i en udkant af verden, kender sikkert til disse hemmelighedsfulde beruselser; og når de i ånden favner den uhyre familie, som deres geni har skabt sig, hvor må de da ikke smile ad hine, der beklager dem for deres så omtumlede skæbne og deres så kyske liv!"


Note: Teksten er fra samlingen "Parisisk spleen" i Kai Hoffmanns og Chr. Rimestads gamle oversættelse, som jeg synes er bedre end den nye. 
Men sproget er kringlet og bør læses 2 gange.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar