3. februar 2016

Lov 53A: Sørg for at have de rigtige forældre

Så blev Lov 53A vedtaget - med stort flertal for at efterkommere af ikke-statsborgere skal søge om dansk statsborgerskab (stort set) ligesom indvandrere.

Loven ændrer adgangen til "indfødsret", statsborgerskab, for unge født og opvokset i Danmark, idet den ophæver den særlige, nemmere "erklæringsadgang" og kræver, at de unge nu skal søge på lige fod med andre indvandrere. De skal fx bestå "indfødsretsprøven", men behøver dog ikke gå op til sprogprøven i dansk - de har jo også gået i dansk grundskole, nå ja. 

Jeg er imod. Loven styrker jus sanguinis, blodets lov eller ret gennem blod, altså afstamning som kriterium for statsborgerskab - ikke fødested, opvækststed, bo- og hjemland.
"Indfødsret" er en falsk varebetegnelse; nu burde det hedde "afstamningsret".

Læs om Folketingets nylige afstemning her

29. januar 2016

Physis kryptesthai philei. Åbn de små uddannelser igen!
























Københavns Universitet informerer 
(det er venstre kolonne, du skal fokusere på. 
Bagefter, bagefter, bagefter, kan du begynde at tænke over forholdet mellem venstre kolonne og dem til højre) -:

Uddannelser der lukker for optaget i 2016 
Det Humanistiske Fakultet vil frem mod 2019 have en nedgang på indtægterne fra finansloven på omkring 125 mio. kr. Det svarer til op imod en femtedel af fakultetets finanslovsbudget. Fakultetet har hidtil udbudt en række små uddannelser, fordi Danmark har et behov for at have viden og beredskab på området. Det er ikke længere muligt. Følgende uddannelser vil få lukket optaget i år:
UddannelseDimensioneret optag 2018BA-frafald
Moderne Indien*7-
Eskimologi960%
Finsk543%
Hebraisk1148%
Indologi-55%
Sydøstasien1256%
Tibetologi1133%
Klassisk græsk*870%
Indoeuropæisk1062%
Balkanstudier*1135%
Indianske sprog og kulturer1037%
Tyrkisk1260%
Polsk1356%
*Udbydes som bacheloruddannelse på andre af landets universiteter.






















Fotos: tupilakker

Så blev Danmark markant mindre attraktivt

- men for en langt større og anderledes målgruppe end planlagt. 
Ærgerligt, ærgerligt.
"Sår vind, høster storm" - er det det, de regeringsbærende politikere for tiden siger til hinanden, beklagende, når de vil hentyde til Danmarks ny-blakkede ry i udlandet?

Her igen en henvisning til en sarkastisk tekst fra december om denne politiske målsætning: Markant mindre attraktivt

21. januar 2016

Socialdemokraternes brandnye flygtningepolitik

Landets største parti, Socialdemokraterne, er ved at formulere en (måske) ny flygtninge- og immigrationspolitik, samt -analyse.
Her forsøger jeg at overskue og opsummere den ud fra et interview med formand Mette Frederiksen i Dagbladet Information idag. (Link nedenfor). 

20. januar 2016

Gud er en kvinde



Gud skabte mennesket i sit
billede som kvinde skabte 
mennesket som mand skabte Gud
sit billede som Gud i sit
menneske som billede og
i Guds billede som kvinde
og mand skabte mennesket Gud
som mand -


* Note
Jf. Første Mosebog, kapitel 1, 27.
Det kan (dog) ikke nægtes, at det hører til de abrahamitiske religioners arvesynd og skyld at de sætter Manden før Kvinden.
Hvad kan man slutte deraf? At Gud er mandlig eller at forfatterne var mænd? Ifølge en aserbajdsjaner, som jeg diskuterede spørgsmålet med, er Gud selv neutral, men har indset at menneskene ikke er det. Gud ved at folk respekterer mænd mere, og derfor kom Gud fordommene i møde ved at sætte manden først og udvælge mandlige profeter. 
Gud er ad hoc pragmatiker, spindoktor eller HR konsulent, og kommer folk i møde der hvor de nu engang er ... 

18. december 2015

Danmark skal være markant mindre attraktivt for flygtninge

- det er en af de allervigtigste målsætninger i dansk politik p.t.
som støttes af de fleste partier og formentlig af flertallet af danske vælgere.

Det har jeg skrevet en sarkastisk svovlprædiken (eller rettere en fuldemandseskapade) om på DenFri: her

18. november 2015

Terrorisme. Vores frie glade liv. Mandighed

Vores frie glade liv

På bordet mellem glas og kopper, flasker og kander, chokolade og frugt, ligger to telefoner. De ligger ud for deres ejere – ved siden af deres hænder, dér hvor der før kunne have ligget en pakke cigaretter, et guldfarvet etui, et håndarbejde.
Hen på aftenen, efter afspilning af sangen Vi elsker uniformer og en plade med Parliament, begynder der at tikke beskeder ind på telefonerne på bordet. Det er ikke personlige beskeder fra venner eller familie. Det er korte 'breaking news nyheder' fra et nyhedsmedie. En service som telefonernes ejere har tilmeldt sig.
Midt imellem snak, latter og spredt dans – vores frie glade liv – siges det ind over bordet, at der bliver skudt i Paris, der er sprængt en bombe ved et stadion, der er taget gidsler på et spillested i Paris. 
Vi prøver at tage det ind og slippe det hurtigt igen. Vi forstår sådan nogenlunde, hvad det handler om. Det er sent, vi er lidt fulde, vi er sammen, nogen har lavet mad halvdelen af dagen, vi har glædet os til at ses.
Senere går jeg i seng uden at læse eller se nyheder. Ellers bliver det svært at sove og imorgen skal jeg til begravelse. Det er godt at han døde før dette skete, det ville have pint ham, han boede som ung i Paris. Det er slemt at være tung af sorg og vred og magtesløs, det er måske endnu værre når man er gammel, og håber at fremtiden bliver bedre end fortiden. 

Mandighed

Jeg fantaserer om at klistre flyers op i byen. Et billede af en mand der retter et tungt våben mod en person, som kryber sammen på en caféstol. Dette er ikke en stærk mand, det er en syg kujon. Skal der stå. Eller noget i den retning.
Men terrorismen virker  den taler krigens og fjendskabets sprog, selvom den er fej og asymmetrisk. For terroristen mener at myrde ”fjendens børn”. Eller ”kongens bønder” som en anden har kaldt det. Krig: ikke mand mod mand, konge mod konge, militær mod militær, men total krig – som rammer fjenden gennem at ramme ”fjendens børn”. 
Og efterhånden forstår man, at ”fjendens børn” er alle, der ikke er med terroristerne. 

20. oktober 2015

Gensyn med våbnene i Japan


Portræt af krigeren Hachibei Komakine.
Træsnit af Tsukioka Yoshitoshi (1839-92)

Japan er et af de eneste lande i verden med en pacifistisk forfatning og en overvejende pacifistisk befolkning. Men i september 2015 vedtog regeringen nye krigslove, der tillader japansk militær at kæmpe uden for Japan.

Mens vi i Danmark er ved at lære at leve med, at dansk militær kæmper og kaster bomber i udlandet, er krigsdeltagelse uden for landets grænser stadig meget kontroversiel i Japan. De fleste japanere er pacifister i følgende forstand: De mener, at deres land ikke skal bruge militære midler til at løse konflikter med andre lande. Og følgelig, at japanske soldater ikke skal deltage i militær konfliktløsning – krig – uden for Japan. Alligevel vedtog det japanske parlament i september nye love, der tillader netop dét. Japans militær må fremover udøve kollektivt selvforsvar af en allieret, og altså operere militært uden for Japan. 

Læs hele artiklen, skrevet af mig, i Atlas Magasin: Gensyn med våbnene

7. oktober 2015

Bliv efterårsklar. Stormen tager til

Epigram af Eske K. Mathiesen:


STORMEN TAGER TIL

Stormen tager til, blygrå fejer
skyerne ind imod land, tvinger
alle i læ. Men på de yderste klipper
samler fuglene sig, letter,
rejser sig op imod stormen i flok,
finder den modsatte strøm, der
bærer dem frem, ud over havet,
strømmen af håb.


Fra: ESKE, Forsamlet poesi 1969-2004, Arena

23. september 2015

Flygtningene og freden

Da der begyndte at komme små flygtningestrømme til Rødby, Danmark, skrev jeg et teatralsk indlæg til DenFri: Nu er du bange!

Siden da viste det sig, at frygt og bæven for flygtninge var mere udtalt hos politikerne end i befolkningen, hvor mange gerne ville hjælpe de nyankomne.

21.9. havde jeg en kommentar i Atlas Magasin om flygtninge og FRED. Om flygtningekrisen i Danmark og danske politikeres reaktioner, og om hvordan konfliktløsning ikke lykkes i en globaliseret verden, der mangler globale fredsorganisationer, eftersom FN ikke kan løfte denne opgave - at skabe fred:
Er Jorden også rund når der er krig?  

6. september 2015

En bebudet tragedie om Vahid og Abolfazl

Gæsteindlæg af Sigurd Lauridsen

Ser jeg først den Anden som 'Ansigt', er jeg bundet og uendeligt forpligtet til at yde hende omsorg og ømhed, hævdede den jødisk-franske filosof Lévinas.
Andre filosoffer har på beslægtet vis argumenteret for, at når først vi kender til et menneske, så er vi forpligtet på at hjælpe - selvom vores ressourcer muligvis kunne havde hjulpet flere, hvis de var blevet anvendt anderledes. Dette kaldes Reglen om Redning (the rule of rescue). 

Hverken ansigtets etik eller reglen om redning hjalp imidlertid Vahid og Abolfazl, som efter 5 års ophold blev sendt tilbage til Kabul, hovedstaden i det land, som de var flygtet fra og som den yngste og psykisk syge bror ikke havde været i, siden han var 7 år gammel.

5. september 2015

I anledning af flagdag for Danmarks udsendte soldater


- et billede fra Københavns Rådhus i dag. 
Byens overborgmester Frank Jensen takker og hædrer de fremmødte soldater, der har været udsendt det seneste år. Og flagdagen skal hædre de udsendte soldater; det er formålet med den. 
I sin korte tale forbandt overborgmesteren desuden soldaternes arbejde (indsats sagde han nok) med 'den aktuelle flygtningestrøm og de tragiske billeder i medierne fra denne', idet soldaterne netop forsøger at gøre verden bedre gennem deres arbejde. 
Men kan danske soldater pt gøre noget godt i de verserende krige i Syrien og Irak? 
Er det ikke på tide (jo det er!) at alle, politikere såvel som soldater og alle andre borgere indser og udtaler, at krigene må stoppes gennem fredsforhandlinger? Det er i mindre grad soldater og i højere grad et meget stærkere og meget mere fredsvilligt og fredspotent FN, der er brug for nu.