5. maj 2018

Marx 200 år


I anledning af Karl Marx' 200-års fødselsdag har jeg skrevet en anekdote.
Læs den i Eftertryk Magasin:

Filosofferne har kun


25. april 2018

Zapperiets psykopatologi

I det foregående indlæg spurgte jeg, om mobilen har genfortryllet verden, fordi den åbner for så mange måder at opleve og være i verden på. 
Alle disse fortryllende former for fravær her og nærvær andetsteds - fx nærvær gennem billeder, der jo helt klart er mere fortryllende end det afbildede. 

Person begiver sig ind under den lyserøde himmel og finder mobilen frem. Fotograferer kirsebærblomster og vandrer derefter bort under blomsterbladsregnen - med blikket på billederne på skærmen.


Se og blive set; fotografere og blive fotograferet. Ethvert menneske er en kunstner (som Joseph Beuys sagde; ethvert menneske er i hvert fald en tekniker eller teknologi-forbruger); den fortolkede verden er verden fortolket gennem billeder.   


- Jeg påstod også, at man (dog) altid er spaltet i forskellige opmærksomheder. Her og der, nær og fjern, bevidst og ubevidst. Det nye ved mobilen er bare, at den har lagt beslag på en af disse opmærksomheder.


Man kan også stille et andet spørgsmål - til mobilen, til de digitale apparater, til hvad jeg vil kalde zapperiet. 
Zapperiet altså; for nu ikke at bruge de skønmalende ord om strømmen, den uendelige strøm af beskeder, informationer, nyheder, billeder, det strømmende feed, som ikke er det samme som før, når man træder ned i det næste gang. 
Et spørgsmål til zapperiet og dets indflydelse på vor hverdagslige psykopatologi:

Kan det passe, at zapperiet hæmmer evnen til at føle noget? 
At man holder op med at hade eller elske noget, blive skuffet over noget, forvente sig meget af noget, når man nu altid hurtigt kan zappe videre. 

Eksempel: den forfærdelige lærer, uforstående, uforståelig, undertrykkende. Glem den forfærdelige lærer, kig ned på mobilen i stedet. 

Hæmmer zapperiet evnen til at føle noget? 
Det er et langt ude spørgsmål. Jeg lader det blive stående.

21. april 2018

Mobilens genfortryllelse af verden


Morgengåtur i byen: Godt halvdelen af de mennesker, jeg passerer, har snuden begravet i mobilen. De sidder på bænk med mobilen, de går med mobilen, cykler med mobilen. 
Fødderne mærker muligvis kontakten med underlaget – græs, asfalt, pedal – men øjnes og ørers rettethed gælder mobilen. Krop og bevidsthed er spaltet i forskellige opmærksomheder. Som de så ofte er. Nu er den ene opmærksomhed bare lænket til mobilen. 


Er denne virkelighed i mobilen fortryllende? Har mobilen genfortryllet verden?
Tilfører den lille mobile computer en form for magi til oplevelsen af verden, fordi den åbner for en uendelig strøm af mulige (og mere interessante) verdener?

Eller: Åbner for en strøm af måder at være i verden på.

Spørgsmålet dukker op, når man ser en cyklist med øjnene på sin mobil. Når man ser det blik, som hun indimellem kort kaster på sin omverden, for at se om en bil nærmer sig. Et blik på den kedelige gade, et kedsomhedsblik. Ja, omgivelserne er virkelig dødkedelige, tænker jeg der ser på cyklisten der ser på skærmen. Det er ikke HER (i det fjerne nære) at det fortryllende sker.


(Men så kom FORÅRET og genfortryllede verden).

16. april 2018

Mediet har ingen meninger / Trykpressen og reformationen














Mediehistorisk notat

1500-tallets nye medieteknologi – trykpressen eller bogtrykkerkunsten – spillede en stor rolle for Martin Luthers reformation af kristendommen.
For nu kunne Bibelen trykkes i store oplag, anskaffes og læses af flere mennesker – og der kom flere og flere Bibel-oversættelser. Ikke mindst Luthers egen oversættelse af Bibelen til et mere talesprogsagtigt tysk.

Desuden skrev Martin Luther en fandens masse (undskyld) korte prædikener, også kaldet flyvebladsprædikener. De blev læst af mange og udbredte Luthers ideer.
Hans berømte 95 teser blev heller ikke bare hængt op på en kirkeport i Wittenberg. De blev trykt – på forskellige sprog – og distribueret i Europa.

Luthers teser, flyvebladsprædikener og pamfletter blev altså trykt og bragte hans tanker ud til et stort publikum  hurtigt ud til et stort publikum.
Luther og den nye teknologi – trykpressen – indgik et partnerskab, som begge profiterede af. 
Hans tekster blev således også en vigtig indtægtkilde for trykkerne.

Men hvad havde trykkerne tjent gode penge på nogle få år tilbage?
På de katolske afladsbreve, som Martin Luther var så stærkt imod.

5. januar 2018

Hvad er nu det? Sabæisk


Jeg faldt over disse mærkelige skrifttegn: 




Ligner lidt græsk, men er det ikke. 
Ligner lidt en inskription på toilettet ved Hundested-Rørvig færgen:




Skrifttegnene øverst er fra Islam-afdelingen på Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg. De stammer da også fra den arabiske halvøs sydlige del, eller måske Østafrika. 
Tegnene er beslægtet med andre afrikanske skriftsystemer: etiopisk, tuareg, numidisk.

Skriften hedder sabæisk, fra riget Saba, og er et af de oldarabiske skriftsprog.
Den sabæiske skrift er nært beslægtet med det fønikiske alfabet, som hebraisk, arabisk, græsk og senere latinsk alfabetskrift også nedstammer fra. 

Måske er sabæisk skrift skabt allerede omkring 1500-1000 år før år 0 – inspireret af den fønikiske skrift (eller kunne det være omvendt? Det vides ikke). 
Skriften består af ca. 29 tegn for konsonanter.
Tegnet der ligner et M, som står lodret på en linje, er ... et M/m.

Her nogle flere sabæiske tegn og en kvinde:



30. november 2017

Quiz om indfødsretsprøven


Debatindlæg i Politiken. Marie Møller Kristensen
Er du dansk og begavet nok til at bestå indfødsretsprøve-prøven?

Lad os markere dagens indfødsretsprøve med en quiz om prøven. En lille borgerdyst om danskhed og om, hvorfor der stort set altid er et spørgsmål om Olsen-banden i indfødsretsprøven.

Klokken 13 i dag lander indfødsretsprøvens 40 spørgsmål på eksamensbordet foran nogle tusinde mennesker, der skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, hvis de vil være statsborgere i Danmark.

Det skal vi da markere, alle vi borgere med kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Markeringen er denne prøve om indfødsretsprøven, en quiz om quizzen. Den er skabt til os danskere og måskedanskere, der elsker en svær quiz, modigt dyster om kager og aldrig er bange for at tage en hård, men nødvendig debat.

23. november 2017

Indgange

"Det gælder i livet meget om at træde ind, når man finder den rigtige indgang” 
skrev Søren Kierkegaard (IKKE).













12. september 2017

Integration eller Kunsten at åbne et sprog og en gruppe


Gennem flere år som indvandrerlærer – underviser i dansk som andetsprog for immigranter og flygtninge – har jeg hørt det igen og igen. Danskerne er ikke åbne. Danskerne er lukkede, reserverede, umulige at blive venner med, svære at komme i snak med. Danskernes fester er lukkede og deres venner har de haft siden børnehavens eller gymnasiets åbningsdag.

Efterhånden gad jeg ikke spørge til udlændingenes erfaringer med danskerne. Jeg lukkede af. Vi holdt os til sprogbrugen og grammatikken. Se nu bare på ordet åben. Åben er et adjektiv. Det bøjes efter gældende lov, plus en enkelt nedarvet særregel. Desuden findes ordet som verbum: at åbne. Og som substantiv hvor åben tilføjes hed, eller hvor åb får et ning og bliver til åbning. Og se nu på dette åb, det ligner meget ordet op, ikke sandt? - og det er faktisk ordet op, bare forklædt eller omklædt. Når man åbner noget så opper man det, og når noget er åbent så er det oppe.
Som en grænsebom, som låget på Pandoras æske, som et ansigt når sløret løftes op, som en ordbog slået op på å. 
Som som som, selv en metaforregn kan åbenbare sprogets klippegrund, selv en strøm af fremmede tanker kan få sproget til at gro.

Når de udenlandske elever kom op på de højeste moduler, eller klassetrin, kunne jeg godt føle mig træt af grammatik. Alle disse regler som så alligevel er pivåbne for undtagelser. Én stor velordnet sammenhængskraft, men rundt omkring utallige parallelsamfund. 
Sproget er virkelig et åbent system og det er uhyre anstrengende. Hvad er et adjektiv og hvordan skal det opføre sig? Hvad er adjektivethed? Hvor mange tests skal man bestå, før man mestrer adjektivetheden?

Eller hvad med det man føler for sproget, i sproget, hvordan kan man lære at føle noget i og for et fremmed sprog, som man føler sig hæmmet overfor? Hvornår kommer den dag, hvor jeg tør tage din hånd og vi kan stikke af sammen?

14. april 2017

tavshed

Bloggen Omkreds er tavs for tiden. 
Da man nærmest ikke kan hive et ord ud af den, vides det heller ikke, hvornår tavsheden hører op.

Måske er der brug for et helt nyt sprog? 
Hør stilheden, læs tavsheden, på japansk:


サイレント

(sairento) silent

21. januar 2017

Klogskab på glatis




Klogskab på glatis - måske et godt billede på den vestlige vinterverden i dag, anno 2017.

Uglerne ser ud til at tilhøre den højere middelklasse, handels- eller bondestanden. 
Der er tale om eliteugler. Selvbevidste og selvhøjtidelige. Men lige om lidt kan de ryge på røven. 

Raderingen efterligner et billede af Adriaen van de Venne, ca. 1589-1662. Det originale oliemaleri hænger på statens museum for kunst i København.

14. december 2016

Illustreret Danmarkskanon

Danmarkskanonen blev en skuffelse. Men til gengæld findes der en god illustration af kanonens "værdier" - lavet allerede i 1938 af Storm P.
Har dkkanonen været inspireret af Storm P.? Eller kom inspirationen snarere fra Svend B.s "10 ståsteder, som har en iboende værdi"? Nu har vi i hvert fald både kanonens "10 værdier for fremtidens samfund" og Brinkmanns "10 gamle ideer til en ny verden".
Men hvorfor egentlig denne trang til lister? Det ligner stress, usikkerhed, det ligner ordens- og formaliseringsmani. Velkommen til Danmark: en punktopstillings-kultur-nation.

Her det mere rodede billede (hvor indvandring også glimrer ved sit fravær. Bortset fra i fængselsgården)





10. december 2016

Medborgerskab - dannelse eller quiz i paratviden?

Indlæg i Weekendavisen 9.12.16
Den 1. december blev der afholdt indfødsretsprøve. Prøven var væsentlig lettere end sidst. Kulturarvsspørgsmålene handlede ikke om årstal, men om navne. Olsen-banden er stadig en grundingrediens i dansk kultur, men nu var det ikke den første films premiereår men instruktøren, som statsborgerskabsansøgerne skulle udpege.
Det er naturligvis godt, at kritikken af den forrige prøve og dens dumpeprocent på 68,8 har haft en effekt. Men det er selve opskriften, der er forkert. Prøven er og bliver en omgang quiz-biksemad.
Indfødsretsprøven var DF’s idé. Mens andre europæiske lande indførte vidensprøver om samfundsforhold og nyere politisk historie, ønskede DF, at nye borgere også blev testet i »dansk kultur«, kunst, kulturarv og ældre danmarkshistorie. I prøven af 1. december indbefatter det spørgsmål om Olsen-banden og Matador, Jeppe på Bjerget, en dansk filosof, Bertel Thorvaldsen, digtet Der er et Yndigt Land, bogen De dybeste rødder og en dansk olympisk medalje. Plus en håndfuld historiespørgsmål til tiden før 1900-tallet.
De kulturelle spørgsmål laves på baggrund af Kulturkanonen fra 2006. Prøvedeltagerne har næppe selv oplevet de givne kunstværker, de har forberedt sig uden undervisning og forsøgt at lære navne og titler fra lærematerialet udenad.
Det er uklart, hvordan denne »viden« gør én til en god samfundsborger. Man kan selvfølgelig i baggrunden skimte dannelsesidealer, som de kendes fra højskoler, grundskoler og hjem med klaver – men dér handler det om at tilegne sig værker og tanker. Indfødsretsprøven er derimod en paratvidens-quiz, som blander spørgsmål i kunst, samfund, politik og historie i tilfældig rækkefølge. Designet er usystematisk og forvirrende, eller systematisk forvirrende, og kendes ikke fra normale eksaminer, men netop fra quizzer eller forhør.
Det ville give mening, at en ny borger skulle dokumentere basal viden om samfundsforhold, institutioner, love, pligter og rettigheder. Men hvorfor skal borgeren, hvis hun ønsker statsborgerskab, borgeranerkendelse og demokratisk valgret, også testes i dansk kunsthistorie og kulturarv? Her mener nogle, at den nye borger dermed viser integrationsvilje, og at denne vilje til bred paratviden kan afhjælpe alverdens integrationsproblemer, hvad enten det er værdikonflikter eller arbejdsløshed.
Andre siger ligeud, at danske politikere kan stille lige præcis de krav til udlændinge, som der er flertal for, uanset (mangelen på) argumenter. For Grundloven kundgør jo, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.
Dermed glemmer man bare, at der ikke findes indfødsret i Danmark, men derimod en afstamningsret til statsborgerskab, som man arver fra en forælder. Hvis man er indfødt og opvokset her, men ens forældre ikke har statsborgerskab, så skal man også bestå indfødsretsprøven for at blive statsborger.
[Man overser også, at hvis staten lader en udlænding bosætte sig – hvad enten hun arbejder, studerer, får asyl eller gifter sig med en borger – så bør den nye borger også have en reel mulighed for at blive ligestillet med resten af befolkningen, ikke kun hvad angår pligter, men også rettigheder. Herunder fuld demokratisk valgret, som enhver permanent borger i et levende og deltagende folkestyre naturligvis bør besidde.]
»Deltagende folkestyre« er en af de danske samfundsværdier, der kan komme til at indgå i den nye Danmarkskanon. Det er muligt, at den nye kanon fremover bliver en del af indfødsretsprøvens pensum, og at Kulturkanonens kunsthistoriske pensum bliver strøget. Det kunne skabe en mere meningsfuld prøve, gøre videnskravene mindre elitære og vilkårlige, og give såvel lavt- som højtuddannede bedre adgang til dansk demokratisk medborgerskab.
[Afsnit i klammer: Et af de afsnit, der ikke var plads til i avisen]

6. december 2016

Den store borgerdyst - om indfødsretsprøve og medborgerskab

Den 1. dec. var der igen indfødsrets- og medborgerskabsprøve.
Jeg har et debatindlæg om indfødsretsprøven i Kristeligt Dagblad i dag:

Den Store Borgerdyst

Se også min kommentar til den forrige prøve:
Indfødsretsprøve bør ændres