24. okt. 2014

Tillykke med dagen, FN! Her er min tale til dig




Kære FN.
I dag er det din dag. Den 24. oktober 1945 kom du til verden, tillykke tillykke, hvor er der sket meget siden dengang! Ja, helt ung er du ikke længere, men det er jo ikke nogen skam.

Du kunne i teorien have været endnu ældre! Vi kunne have fejret din 200 års fødselsdag med dig som selve sammenhængskraften i en fredelig verden, hvis andre end bogormene havde lyttet til Herr Immanuel Kants forslag til hvordan vi skaber “en evig fred”. 

Nå, du har jo den alder du har. Og hvordan synes du selv det går for tiden? Undskyld, det var et retorisk spørgsmål, som også skal skjule det faktum at jeg ikke er en af dine allernærmeste. Der er ting, jeg ikke ved om dig, og sider ved dig som jeg slet ikke forstår. Men pyt, i dag åbner jeg munden for at hylde dig! Dine paradokser og svigt kan vi tale om senere.

Og nu vil jeg gøre noget, som jeg har hørt andre talere gøre ved fødselsdage og jubilæer. Jeg vil minde dig om, hvem du var engang. Altså hvem du sagde du var, da du først oplod din røst her i verden. Jeg vil gøre ligesom X gjorde, da hun i sin tale til Y læste op fra et af Ys gamle breve.

Kære FN, det er simpelthen din PAGT, jeg har fundet frem igen. Den lå nederst i en bunke, tildækket af tusind andre lovtekster, konventioner og resolutioner. Sikke en samling af “på den ene side og på den anden side”, “hvis såfremt ifald”, “under hensynstagen til ovennævnte og nedennævnte”, “jævnfør note 222” osv osv osv. Men jeg fik den gravet frem til sidst, PAGTEN.

Så lad os springe ud i det, lad os høre hvad der står – hvad du sagde dengang. Bagefter kan vi knibe en tåre eller banke hovedet ind i væggen, når vi tænker på hvordan det er gået dig siden, og hvordan du har det i dag.

Jeg læser simpelthen op fra din pagts første kapitel, artikel 1:

De Forenede Nationers formål er:

  1. at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed og i dette øjemed: at træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden og til undertrykkelse af angrebshandlinger eller andre brud på freden, og ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkerettens grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden;

  1. at fremme venskabelige forhold mellem nationerne, hvilende på respekt for grundsætningen om folkenes ligeret og selvbestemmelse, og at tage andre egnede forholdsregler til at styrke verdensfreden;

  1. at tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde ved løsning af mellemfolkelige spørgsmål af økonomisk, social, kulturel eller humanitær karakter, og ved at styrke og fremme respekten for menneskerettigheder og for fundamentale frihedsrettigheder for alle uden hensyn til race, køn, sprog eller religion; og

  1. at være et centralorgan, der skal bringe nationernes indsats til opnåelse af disse fælles mål i indbyrdes overensstemmelse.

Sådan!
Det er jo bare ord. Men hvilke ord! I dag er det, må jeg sige, især punkt 1 og punkt 2 som rører mit hjerte og mine følelser, og hele min hjerne og dens tvivl. For der er krig i verden, kære FN, borgerkrige med deltagelse af internationale koalitioner.

“Verdensfreden”, som du talte om, er ikke virkeliggjort. Du har ikke realiseret dit formål – og jeg citerer igen: om “at træffe effektive fælles forholdsregler til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden”. Og om at undertrykke “angrebshandlinger eller andre brud på freden”. Og hvordan går det med: “ved fredelige midler og i overensstemmelse med retfærdighedens og folkerettens grundsætninger at ordne eller bilægge mellemfolkelige tvistigheder eller situationer, som kunne føre til brud på freden”?

Så kom igen, FN! Er du still going strong – kan du blive stærkere, trods din alder og dine modstandere? Eller sidder du helt stivnet og fifler med dit 10 år gamle folkeretsprincip om “ansvar for at beskytte civilbefolkninger”? Er du ked af at dit nye princip bliver brugt til at begrunde krig, når det passer de stærke magter? Men ikke bliver brugt andre gange, når det ikke passer dem. Er det ikke misbrug, hvad synes du? Var det et gummi-begreb om retfærdig krig, som du her for ikke så lang tid siden gav verden?

Jeg bliver nødt til at slutte på en kritisk måde, for selv om jeg gerne vil hylde dig, er jeg kommet i tvivl om dine fredsskabende evner. Måske har du brug for en afløser? Skal vi sammen prøve at finde én? Det er vel ikke nogen skam at erkende at man har mistet gejsten. Eller?

Lad os overveje fremtiden sammen; og lad os skåle på verdensfreden! 
Engang den komme!  

*


Talen ligger også på Den Fri: her

23. sep. 2014

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand BaggrundRathenau med de mange egenskaber

9. sep. 2014

Kernekoalition og flagdag




















Jeg har et indlæg på DenFri om kernekoalitionen mod IS, som Danmark deltager i - hvilket blev oplyst i fredags, på flagdagen for udsendte danske soldater: Kernekoalition og flagdag. Et kvindehyggeteselskab i helvede

23. aug. 2014

Note om socialdemokrater og våbenindustri

Nedenfor (13. august) har jeg skrevet en ironisk polemik vendt mod arbejdspladsargumentet for indkøb af kampfly/våben. Argumentet lyder, at bruges en stor del af det skattefinansierede forsvarsbudget på fx nye kampfly, så er denne udgift og handel i orden, hvis nogle af pengene kommer tilbage i form af nye arbejdspladser. Dvs. arbejdspladser i den danske forsvarsindustri. Denne udvidede byttehandel muliggøres af modkøbsaftaler/retningslinjer, som forpligter sælgeren af fx kampfly til at (mod)købe produkter fra den danske forsvarsindustri. Modkøbsaftalerne er altså en måde, hvorpå den danske stat (indirekte) kan yde statsstøtte til den danske forsvarsindustri. Ved at tilvejebringe modkøbsordrer og dermed arbejdspladser.

Det var så min (t)anke, at nye arbejdspladser ikke nødvendigvis er et gode. Det kommer an på branchen. Og jeg hører til dem, der synes det er udmærket, at Danmark ikke har så stor en forsvarsindustri som vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland.

I dag vil jeg spørge, om (nye) arbejdspladser er en socialdemokratisk kerneværdi? Må en socialdemokrat nødvendigvis støtte industrien og industriarbejderne – her specifikt forsvarsindustrien?

13. aug. 2014

Nye kampfly = nye arbejdspladser!




OBS: Den følgende kommentar til den danske stats indkøb af nye kampfly er inspireret af disse udsagn: 
"Løfterne om arbejdspladser (i den danske forsvarsindustri ifølge modkøbsaftaler) er en måde at få befolkningen til at acceptere flykøbet på. Indkøbet af 30 fly til et sted mellem 20 og 30 milliarder kroner er ikke nogen vindersag for de fleste partier. Og da slet ikke i en tid, hvor økonomien ikke har det for godt. Politikerne har simpelthen valgt at bruge det argument, som de mener er bedst egnet til at få danskerne til at acceptere købet. Det samme gjorde forsvarsminister Erling Brøndum (V) sidste gang Danmark købte kampfly i 1974-75."  
Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, citeret i Information 5.-6. juli 2014.

Skal vi virkelig købe nye kampfly for flere milliarder kroner? Nej, vi skal da ikke købe våben for så mange penge! Vi skal da nøjes med at sælge våben og andre forsvarsprodukter. Og ja, selvfølgelig udvikle, producere og levere dem – ellers var der jo ikke noget salg.

Denne tankegang er oplagt. For det gør ondt at se cirka 30 milliarder kroner af vor skat – plus fremtidige værkstedsudgifter – blive givet bort på den måde. 
Men situationen kunne heldigvis være endnu værre. The worst case scenario ville være, at vi simpelthen blev 30 milliarder kroner fattigere og til gengæld bare fik nogle, tja, kampfly, som så kunne stå og pynte i garagen, hvor vi hele tiden måtte pudse dem osv., for så meget at bruge dem til har vi jo heller ikke. Men så bizar er situationen heldigvis ikke.

31. jul. 2014

Pacifisme og andre spøgelser

Bertha von Suttner, 1843-1914,
østrigsk pacifist og forfatter 


Der findes (stadig) racisme. Der findes (stadig) uligestilling mellem mænd og kvinder.
Disse genfærd eller overlevere, disse sejlivede uretfærdigheder findes (stadig) nu og her. Dette er blevet sagt mange gange i det sidste års danske debatter rundt omkring. Det forekom nogle, at disse uretfærdigheder var bortskaffet – eller havde skiftet skikkelse til ukendelighed. Men måske var de snarere fortrængte, og det fortrængte vendte tilbage, om end i nyt (mode)tøj. Og således bekendtgjorde stærke kvinder, at kvinder slet ikke er stærke, men stadig kommer i anden række. Og privilegerede mænd udtalte, at mænd stadig har privilegier, som kvinder ikke har. Mens andre påstod, at de så spøgelser …
I al fald findes der spøgelser: tvetydige fænomener.

I dag vil jeg præsentere et godt spøgelse: PACIFISMEN.

8. jul. 2014

Skønne oplevelser i sommerlandet






Hvis man har været en tur uden for byen – ude i sommerlandet – og på et tidspunkt uden skybrud og regn er kommet igennem en lille havneby eller sommeråben sommerhusby, så må man bare sige: Fuck hvor er der mange oplevelser! 

13. jun. 2014

Generation grænseløs etik

For tiden foregår der en samtale om litteratur og etik, og generelt om etisk og politisk ansvar - er dette ansvar grænseløst? - i kommentartråden her
Tråden er åben ...

15. maj 2014

En by er en samling afbrudte rejser / Morten vil have mere København!













Enhver der kender København godt, og ikke kun bestemte gader eller kvarterer, men hele den ikke så store grimme og smukke by, ud til dens grænser hvor trafikken bliver hårdere og selvtransporterende mennesker (uden bil eller tog) næsten forsvinder, eller hvor vandet flyder med vandmænd og man kan ane udland der engang var dansk (Skåne), ved, at København er en by fuld af forskellige mennesker af forskellig slags. Det vil sige folk der taler forskelligt (!).

Nu tales der omkring 100 forskellige sprog i Danmark, så mon ikke der tales cirka ligeså mange i København. Hertil kommer alle dialekterne, som trods udryddelsesforsøg stadig findes, og alle "sociolekterne" og "etnolekterne" eller de multisproglige sprog (hvortil dansk vel egentlig selv hører, right?). 

Når Morten Messerschmidt for tiden vil have "mere Danmark", betyder det for mig - når jeg glemmer EU, hvilket jeg let gør - også "mere København". Og mere København betyder flere forskelligheder, flere forskellige mennesker og flere forskellige sprog.

14. maj 2014

3 postkort fra København - hvidhed, navajoer, melankoliker



Hvidhed. Fugleklat





Navajo/Diné tæppe fra Nationalmuseet. 
Fotograferet lørdag, da politiet havde lukket museets ud- og indgang på grund af gadekampe udenfor mellem antiracister og nationalister/nynazister. 



Tavs melankoliker

30. apr. 2014

Barok Madrid, Cervantes & borgerkrigen, den fænomenologiske reduktion i Guadarrama og andre postkort fra Spanien

Barok Madrid
Til erstatning for baroktidens arbejdsledige adelige, der ikke lavede andet end at leve, more sig og lide, findes nu turisterne og turisternes børn. Nu er det for turisterne at dværgene klæder sig ud – som smølfer – og driller. Det er for turisternes børn at den lille kvinde står foroverbøjet inde i sit vædder-kostume, danser og ryster på sit vædderhoved så plastikpelsen lyner i blåt, rødt og guld. Det er for turisterne at store mænd blæser kæmpebobler, der svæver afsted over menneskemængden. Boblerne stammer fra Hieronymus Bosch’ maleri Lysternes Have på Prado museet. Og præcis ligesom de unge mennesker, som Bosch malede, forsøger teenage-turister nu at træde ind i boblerne før de letter – et kort sekund.


vodafone har købt/sponsoreret den centrale 
metrostation i Madrid og Sol har fået nyt fornavn 


11. apr. 2014

Forårets identitetspolitik 2

"Selv det vilde æbletræ tilhører æbleslægten. Slægtens ejerskab, dens orden."

Julie Sten-Knudsen, Atlanterhavet vokser (2013). 

2. apr. 2014

Forårets identitetspolitik


Identiteter stikker deres grønne, gule, hvide, rosa, lilla ansigter frem og sol skinner offentligt på alle såfremt ingen skygger.