16. februar 2015

Tæt på. Iskold weekend i København

Lørdag tidligt på aftenen gik jeg forbi synagogen i Krystalgade. Et par unge kvinder der så glade ud var ved at blive lukket ind gennem gitterdøren. Gaden var næsten tom, det var så koldt, men en enkelt mand sad på fortovet ved Café Halvvejen skråt over for synagogen. Han havde en kongekrone af guldpapir på hovedet. Han kiggede ned i jorden og så trist ud.

Jeg så filmen The Imitation Game senere lørdag aften. 
Why do people like violence? spørges der to gange i filmen, og svares: because it feels good.

Søndag eftermiddag kørte jeg hen til Krudttønden på Østerbro med en anemone. Det er en forårsblomst.

Jeg kunne også køre til Svanevej i Nordvest, tænkte jeg. Men det var for koldt, vinden og dens kulde trængte igennem næsten alt og kom tæt på, alt for tæt på.


*


Ja, der er ikke noget større perspektiv her. Ikke noget det er islams skyld, det er ikke alle muslimers skyld, det er lars vilks’ skyld, eller staten israels skyld, det er den fejlende integrations skyld. Det er irakkrigens skyld. Det er våbnets skyld.

I aften er der mindehøjtidelighed. Så skal vi vel mindes det som var og døde. To ofre og en morder. Et slags håb om den type mord ikke ville ske her. At ingen ville gøre det, men det ville nogen. 

Så vidt jeg ved de første politiske mord (på civile) i danmark siden en mand blev dræbt på internationale socialisters kontor i 1992. 

Byen København står solid og uberørt, man kan forestille sig at den har været ”scene” for andre skrækligheder, tænker på besættelsen, tænker på politikampene på nørrebro, da der var husbesættere, på rydningen af ungdomshuset da gadebelysningen på nørrebro blev slukket. (men) der er ikke nogen uskyld at mindes, der er andre skrækligheder, som man kommer til at tænke på. Så man tier stille. Hold kæft.

Kører til mindehøjtidelighed
     

6. februar 2015

Henrik Dahl, ytringsfriheden og islamiske mønstre (drøm)



Her er en drøm, jeg drømte:

Jeg befinder mig i lounge-rummet på et fint hotel. Det er vist et sted i Mellemøsten. Sådan et dyrt hotel, hvor vesterlændinge der har travlt med at tjene penge eller redde verden (eventuelt begge dele samtidig) overnatter, spiser og drikker.

Jeg betragter betrækket på puderne i sofaer og lænestole. Pudebetrækket er syet af stof med påtrykte islamiske mønstre, men det er gjort meget sjusket. Mønstrenes linjer og kalligrafiske elementer sidder skævt og forrykket på pudernes forsider.

Jeg forstyrres, da en dansk fotograf pludselig prikker mig på skulderen. Han vil gerne tage et billede af mig der i sofaen, og jeg skal se trist og eftertænksom ud. Billedet skal illustrere en nyhedsartikel, der er på vej i trykken. Emnet er ytringsfrihedens afskaffelse i Danmark, som Henrik Dahl netop har proklameret i tv-programmet Deadline. 

For Henrik Dahl, sociolog, kendis og folketingskandidat for Liberal Alliance, har nu udtalt, at ytringsfriheden må indskrænkes fordi situationen er meget alvorlig.

Det er breaking news. Fotografen har brug for et ledsagende billede, der udtrykker sorg og bekymring. Okay, siger jeg. Jeg kigger trist på sofapudernes betræk med de skæve islamiske mønstre og den maltrakterede kalligrafi.   

*

Note

Drøm den 20. januar, efter Henrik Dahl i Deadline den 19. januar udtrykte sin støtte til brugen af straffelovens paragraf om strafbarheden af ytringer der billiger terror

Straffeloven paragraf 136, stk. 2.   

En løgn kan gå fra Baghdad til Istanbul, mens sandheden leder efter sine sandaler

19. januar 2015

Islamiske billeder

Jeg brugte en del af weekenden på at se på billeder af profeten. I mine bøger om islamisk kunst, som jeg elsker - altså islamisk kunst og arkitektur. Mange af billederne er fra Iran, og på nogle af dem er ansigtet malet, på andre er det dækket af et hvidt slør. Ligesom på de islamiske billeder af Adam og Eva - se herunder - skildres figurer og hændelser fra religiøse skrifter.
Sådanne figurative billeder - med religiøse eller andre motiver - er blevet malet til forskellige tider i den islamiske kulturkreds, ikke kun i Iran/Persien. Man kan se nogle af dem på museet Davids Samling i Kbh. Det er ikke kritisk satire, men det er godt nok smukt.




Adam og Eva. Maleri fra Manafi al-Hayawan (Dyrenes nytte). Kopi af Abu Said Ubaud Allah ibn Bakhtishu. Maragha, Iran, omkring 1294-99. 
Udsnit, hele billedet indeholder også kalligrafisk tekst.

10. januar 2015

Hjælp! Giv os ytringsfrihed! 5 nye tegninger

































Tegnet af Marie Møller Kristensen

Og spørgsmålet var nok: Kan mere ytringsfrihed redde menneskene (ofrene) på disse billeder fra islamistisk terror og anden krig og undertrykkelse?

Der skal kæmpes for ytringsfrihed, ja, men også for fred og retfærdighed. 

*

Og hvad med religionen? Som en faktor i islamistisk terrorisme. 
Der er ingen religion eller religiøse tegn i tegningerne her. 
Men jeg tilslutter mig den opfattelse, at religion spiller en rolle i islamistisk terrorisme, og mere præcist tilslutter jeg mig følgende definition af Mehdi Mozaffari: 
"'Islamisme' er en religiøs ideologi med en totalitær fortolkning af Islam hvis endegyldige mål er en verdenserobring med alle midler."
(Er dog usikker på hvad verdenserobring betyder). 

Islamistisk terrorisme "skyldes" derfor heller ikke kun nød og uretfærdighed, men er en kamp - mod nød og uretfærdighed, og mod demokrati og sekularisme - som legitimerer sig og opstiller sine politiske idealer ved hjælp af "en religiøs ideologi med en totalitær fortolkning af Islam". 

6. december 2014

Vinterdrømme



Drøm om at rejse til skyfrie egne






Drøm om for store hoveder






Drøm om halshugning






Drøm om sommerlæsning






Mor-drøm



Billederne stammer fra den lyse middelalder:
Hieronymus Bosch
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke
Mariæ Kirke, Helsingør
Frederiksborg Slot (glemt kunstner ca. 1700)

6. november 2014

Rasmussen Global slingrer ned ad Nørregade



Rasmussen Global 
slingrer ned ad Nørregade
og det er efterår
og hele verden er af glas.

Ja, det var i tirsdags. En ældre vejarbejder og jeg selv kiggede lige en gang til. Jo, det var ham, Rasmussen Global, i pænt tøj og med et anspændt og sammenbidt udtryk. ”Jaget” kunne man sige, eller ”på jagt” – for travlt, det havde han.

Et øjeblik stod verden stille. Så cyklede jeg videre, væk fra Rasmussen Global, videre. Børnene skreg på Israels Plads. Jeg passerede Hansen Agenda. Derefter Besserwissers Vidensmægling, Panik Presserådgivning og Dyd & Design, sidstnævnte inkl. gourmet kaffe. 
Hvem mon sætter min dagsorden og designer min dag i dag? spurgte jeg mig selv ved det røde lys. Et gult tørklæde af globale dimensioner blæste ind i mit ansigt og slørede mit syn, det var Ulveman & Partners der drejede om hjørnet lige foran mig.  

Nede ved Peblingesøen sad George W. Bush på en bænk med en dåseøl. Han snakkede med sig selv, skældte ud og svarede igen. Han så ikke ud til at bemærke den store plastiksvane, der truende sejlede direkte imod ham.
Der lød fjerne råb. Efterhånden blev de kraftigere, en demonstration blev synlig. Mænd, mænd og atter mænd vadede ned ad Nørrebrogade, på deres skilte stod der Ligeberettigelse, Retfærdighed, Hussein og At dræbe et menneske er at dræbe hele menneskeheden. Da jeg kom til fortroppen, så jeg kvinderne, også med skilte og med barnevogne.

Jeg vendte om og kørte tilbage. Gik på Kvinfos bibliotek for at finde bøger om kvinder og krig. De stod under Kvinder og fred. Udover mig sad der på biblioteket kun 5 teenagedrenge og fniste. De spiste chips og skulle interviewe nogen. 
Jeg skulle da også have interviewet Rasmussen Global, da han slingrede ned ad Nørregade! faldt det mig ind. Jeg ville helt sikkert have kunnet standse ham med min kvindelige charme. Han ville have taget sig fem minutter til en snak ved siden af Folketeateret. Man skal bare være klar til at sætte dagsordenen – agendasetting! Jeg skyndte mig tilbage til Nørregade. 

For sent. Ingen Rasmussen Global. Til gengæld lå der en stor glasbutik, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Jeg mindedes et digt af Søren Ulrik Thomsen: Det er ikke dig der er lavet af glas, det er verden der er en glasbutik. Du er elefanten der gerne vil ind. Eller noget i den stil.

I min notesbog skrev jeg mine spørgsmål til Rasmussen Global ned, hvis han pludselig skulle dukke op igen. Betragter du verden som en glasbutik? Og hvem er så elefanterne?

24. oktober 2014

Tillykke med dagen, FN! Her er min tale til dig




Kære FN.
I dag er det din dag. Den 24. oktober 1945 kom du til verden, tillykke tillykke, hvor er der sket meget siden dengang! Ja, helt ung er du ikke længere, men det er jo ikke nogen skam.

Du kunne i teorien have været endnu ældre! Vi kunne have fejret din 200 års fødselsdag med dig som selve sammenhængskraften i en fredelig verden, hvis andre end bogormene havde lyttet til Herr Immanuel Kants forslag til hvordan vi skaber “en evig fred”. 

Nå, du har jo den alder du har. Og hvordan synes du selv det går for tiden? Undskyld, det var et retorisk spørgsmål, som også skal skjule det faktum at jeg ikke er en af dine allernærmeste. Der er ting, jeg ikke ved om dig, og sider ved dig som jeg slet ikke forstår. Men pyt, i dag åbner jeg munden for at hylde dig! Dine paradokser og svigt kan vi tale om senere.

Og nu vil jeg gøre noget, som jeg har hørt andre talere gøre ved fødselsdage og jubilæer. Jeg vil minde dig om, hvem du var engang. Altså hvem du sagde du var, da du først oplod din røst her i verden. Jeg vil gøre ligesom X gjorde, da hun i sin tale til Y læste op fra et af Ys gamle breve.

23. september 2014

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand BaggrundRathenau med de mange egenskaber

9. september 2014

Kernekoalition og flagdag




















Jeg har et indlæg på DenFri om kernekoalitionen mod IS, som Danmark deltager i - hvilket blev oplyst i fredags, på flagdagen for udsendte danske soldater: Kernekoalition og flagdag. Et kvindehyggeteselskab i helvede

23. august 2014

Note om socialdemokrater og våbenindustri

Nedenfor (13. august) har jeg skrevet en ironisk polemik vendt mod arbejdspladsargumentet for indkøb af kampfly/våben. Argumentet lyder, at bruges en stor del af det skattefinansierede forsvarsbudget på fx nye kampfly, så er denne udgift og handel i orden, hvis nogle af pengene kommer tilbage i form af nye arbejdspladser. Dvs. arbejdspladser i den danske forsvarsindustri. Denne udvidede byttehandel muliggøres af modkøbsaftaler/retningslinjer, som forpligter sælgeren af fx kampfly til at (mod)købe produkter fra den danske forsvarsindustri. Modkøbsaftalerne er altså en måde, hvorpå den danske stat (indirekte) kan yde statsstøtte til den danske forsvarsindustri. Ved at tilvejebringe modkøbsordrer og dermed arbejdspladser.

Det var så min (t)anke, at nye arbejdspladser ikke nødvendigvis er et gode. Det kommer an på branchen. Og jeg hører til dem, der synes det er udmærket, at Danmark ikke har så stor en forsvarsindustri som vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland.

I dag vil jeg spørge, om (nye) arbejdspladser er en socialdemokratisk kerneværdi? Må en socialdemokrat nødvendigvis støtte industrien og industriarbejderne – her specifikt forsvarsindustrien?

13. august 2014

Nye kampfly = nye arbejdspladser!




OBS: Den følgende kommentar til den danske stats indkøb af nye kampfly er inspireret af disse udsagn: 
"Løfterne om arbejdspladser (i den danske forsvarsindustri ifølge modkøbsaftaler) er en måde at få befolkningen til at acceptere flykøbet på. Indkøbet af 30 fly til et sted mellem 20 og 30 milliarder kroner er ikke nogen vindersag for de fleste partier. Og da slet ikke i en tid, hvor økonomien ikke har det for godt. Politikerne har simpelthen valgt at bruge det argument, som de mener er bedst egnet til at få danskerne til at acceptere købet. Det samme gjorde forsvarsminister Erling Brøndum (V) sidste gang Danmark købte kampfly i 1974-75."  
Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, citeret i Information 5.-6. juli 2014.

Skal vi virkelig købe nye kampfly for flere milliarder kroner? Nej, vi skal da ikke købe våben for så mange penge! Vi skal da nøjes med at sælge våben og andre forsvarsprodukter. Og ja, selvfølgelig udvikle, producere og levere dem – ellers var der jo ikke noget salg.

Denne tankegang er oplagt. For det gør ondt at se cirka 30 milliarder kroner af vor skat – plus fremtidige værkstedsudgifter – blive givet bort på den måde. 
Men situationen kunne heldigvis være endnu værre. The worst case scenario ville være, at vi simpelthen blev 30 milliarder kroner fattigere og til gengæld bare fik nogle, tja, kampfly, som så kunne stå og pynte i garagen, hvor vi hele tiden måtte pudse dem osv., for så meget at bruge dem til har vi jo heller ikke. Men så bizar er situationen heldigvis ikke.

31. juli 2014

Pacifisme og andre spøgelser

Bertha von Suttner, 1843-1914,
østrigsk pacifist og forfatter 


Der findes (stadig) racisme. Der findes (stadig) uligestilling mellem mænd og kvinder.
Disse genfærd eller overlevere, disse sejlivede uretfærdigheder findes (stadig) nu og her. Dette er blevet sagt mange gange i det sidste års danske debatter rundt omkring. Det forekom nogle, at disse uretfærdigheder var bortskaffet – eller havde skiftet skikkelse til ukendelighed. Men måske var de snarere fortrængte, og det fortrængte vendte tilbage, om end i nyt (mode)tøj. Og således bekendtgjorde stærke kvinder, at kvinder slet ikke er stærke, men stadig kommer i anden række. Og privilegerede mænd udtalte, at mænd stadig har privilegier, som kvinder ikke har. Mens andre påstod, at de så spøgelser …
I al fald findes der spøgelser: tvetydige fænomener.

I dag vil jeg præsentere et godt spøgelse: PACIFISMEN.