5. januar 2018

Hvad er nu det? Sabæisk


Jeg faldt over disse mærkelige skrifttegn: 




Ligner lidt græsk, men er det ikke. 
Ligner lidt en inskription på toilettet ved Hundested-Rørvig færgen:




Skrifttegnene øverst er fra Islam-afdelingen på Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg. De stammer da også fra den arabiske halvøs sydlige del, eller måske Østafrika. 
Tegnene er beslægtet med andre afrikanske skriftsystemer: etiopisk, tuareg, numidisk.

Skriften hedder sabæisk, fra riget Saba, og er et af de oldarabiske skriftsprog.
Den sabæiske skrift er nært beslægtet med det fønikiske alfabet, som hebraisk, arabisk, græsk og senere latinsk alfabetskrift også nedstammer fra. 

Måske er sabæisk skrift skabt allerede omkring 1500-1000 år før år 0 – inspireret af den fønikiske skrift (eller kunne det være omvendt? Det vides ikke). 
Skriften består af ca. 29 tegn for konsonanter.
Tegnet der ligner et M, som står lodret på en linje, er ... et M/m.

Her nogle flere sabæiske tegn og en kvinde:



30. november 2017

Quiz om indfødsretsprøven


Debatindlæg i Politiken. Marie Møller Kristensen
Er du dansk og begavet nok til at bestå indfødsretsprøve-prøven?

Lad os markere dagens indfødsretsprøve med en quiz om prøven. En lille borgerdyst om danskhed og om, hvorfor der stort set altid er et spørgsmål om Olsen-banden i indfødsretsprøven.

Klokken 13 i dag lander indfødsretsprøvens 40 spørgsmål på eksamensbordet foran nogle tusinde mennesker, der skal dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, hvis de vil være statsborgere i Danmark.

Det skal vi da markere, alle vi borgere med kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Markeringen er denne prøve om indfødsretsprøven, en quiz om quizzen. Den er skabt til os danskere og måskedanskere, der elsker en svær quiz, modigt dyster om kager og aldrig er bange for at tage en hård, men nødvendig debat.

23. november 2017

Indgange

"Det gælder i livet meget om at træde ind, når man finder den rigtige indgang” 
skrev Søren Kierkegaard (IKKE).













12. september 2017

Integration eller Kunsten at åbne et sprog og en gruppe


Gennem flere år som indvandrerlærer – underviser i dansk som andetsprog for immigranter og flygtninge – har jeg hørt det igen og igen. Danskerne er ikke åbne. Danskerne er lukkede, reserverede, umulige at blive venner med, svære at komme i snak med. Danskernes fester er lukkede og deres venner har de haft siden børnehavens eller gymnasiets åbningsdag.

Efterhånden gad jeg ikke spørge til udlændingenes erfaringer med danskerne. Jeg lukkede af. Vi holdt os til sprogbrugen og grammatikken. Se nu bare på ordet åben. Åben er et adjektiv. Det bøjes efter gældende lov, plus en enkelt nedarvet særregel. Desuden findes ordet som verbum: at åbne. Og som substantiv hvor åben tilføjes hed, eller hvor åb får et ning og bliver til åbning. Og se nu på dette åb, det ligner meget ordet op, ikke sandt? - og det er faktisk ordet op, bare forklædt eller omklædt. Når man åbner noget så opper man det, og når noget er åbent så er det oppe.
Som en grænsebom, som låget på Pandoras æske, som et ansigt når sløret løftes op, som en ordbog slået op på å. 
Som som som, selv en metaforregn kan åbenbare sprogets klippegrund, selv en strøm af fremmede tanker kan få sproget til at gro.

Når de udenlandske elever kom op på de højeste moduler, eller klassetrin, kunne jeg godt føle mig træt af grammatik. Alle disse regler som så alligevel er pivåbne for undtagelser. Én stor velordnet sammenhængskraft, men rundt omkring utallige parallelsamfund. 
Sproget er virkelig et åbent system og det er uhyre anstrengende. Hvad er et adjektiv og hvordan skal det opføre sig? Hvad er adjektivethed? Hvor mange tests skal man bestå, før man mestrer adjektivetheden?

Eller hvad med det man føler for sproget, i sproget, hvordan kan man lære at føle noget i og for et fremmed sprog, som man føler sig hæmmet overfor? Hvornår kommer den dag, hvor jeg tør tage din hånd og vi kan stikke af sammen?

14. april 2017

tavshed

Bloggen Omkreds er tavs for tiden. 
Da man nærmest ikke kan hive et ord ud af den, vides det heller ikke, hvornår tavsheden hører op.

Måske er der brug for et helt nyt sprog? 
Hør stilheden, læs tavsheden, på japansk:


サイレント

(sairento) silent

21. januar 2017

Klogskab på glatis




Klogskab på glatis - måske et godt billede på den vestlige vinterverden i dag, anno 2017.

Uglerne ser ud til at tilhøre den højere middelklasse, handels- eller bondestanden. 
Der er tale om eliteugler. Selvbevidste og selvhøjtidelige. Men lige om lidt kan de ryge på røven. 

Raderingen efterligner et billede af Adriaen van de Venne, ca. 1589-1662. Det originale oliemaleri hænger på statens museum for kunst i København.

14. december 2016

Illustreret Danmarkskanon

Danmarkskanonen blev en skuffelse. Men til gengæld findes der en god illustration af kanonens "værdier" - lavet allerede i 1938 af Storm P.
Har dkkanonen været inspireret af Storm P.? Eller kom inspirationen snarere fra Svend B.s "10 ståsteder, som har en iboende værdi"? Nu har vi i hvert fald både kanonens "10 værdier for fremtidens samfund" og Brinkmanns "10 gamle ideer til en ny verden".
Men hvorfor egentlig denne trang til lister? Det ligner stress, usikkerhed, det ligner ordens- og formaliseringsmani. Velkommen til Danmark: en punktopstillings-kultur-nation.

Her det mere rodede billede (hvor indvandring også glimrer ved sit fravær. Bortset fra i fængselsgården)





10. december 2016

Medborgerskab - dannelse eller quiz i paratviden?

Indlæg i Weekendavisen 9.12.16
Den 1. december blev der afholdt indfødsretsprøve. Prøven var væsentlig lettere end sidst. Kulturarvsspørgsmålene handlede ikke om årstal, men om navne. Olsen-banden er stadig en grundingrediens i dansk kultur, men nu var det ikke den første films premiereår men instruktøren, som statsborgerskabsansøgerne skulle udpege.
Det er naturligvis godt, at kritikken af den forrige prøve og dens dumpeprocent på 68,8 har haft en effekt. Men det er selve opskriften, der er forkert. Prøven er og bliver en omgang quiz-biksemad.
Indfødsretsprøven var DF’s idé. Mens andre europæiske lande indførte vidensprøver om samfundsforhold og nyere politisk historie, ønskede DF, at nye borgere også blev testet i »dansk kultur«, kunst, kulturarv og ældre danmarkshistorie. I prøven af 1. december indbefatter det spørgsmål om Olsen-banden og Matador, Jeppe på Bjerget, en dansk filosof, Bertel Thorvaldsen, digtet Der er et Yndigt Land, bogen De dybeste rødder og en dansk olympisk medalje. Plus en håndfuld historiespørgsmål til tiden før 1900-tallet.
De kulturelle spørgsmål laves på baggrund af Kulturkanonen fra 2006. Prøvedeltagerne har næppe selv oplevet de givne kunstværker, de har forberedt sig uden undervisning og forsøgt at lære navne og titler fra lærematerialet udenad.
Det er uklart, hvordan denne »viden« gør én til en god samfundsborger. Man kan selvfølgelig i baggrunden skimte dannelsesidealer, som de kendes fra højskoler, grundskoler og hjem med klaver – men dér handler det om at tilegne sig værker og tanker. Indfødsretsprøven er derimod en paratvidens-quiz, som blander spørgsmål i kunst, samfund, politik og historie i tilfældig rækkefølge. Designet er usystematisk og forvirrende, eller systematisk forvirrende, og kendes ikke fra normale eksaminer, men netop fra quizzer eller forhør.
Det ville give mening, at en ny borger skulle dokumentere basal viden om samfundsforhold, institutioner, love, pligter og rettigheder. Men hvorfor skal borgeren, hvis hun ønsker statsborgerskab, borgeranerkendelse og demokratisk valgret, også testes i dansk kunsthistorie og kulturarv? Her mener nogle, at den nye borger dermed viser integrationsvilje, og at denne vilje til bred paratviden kan afhjælpe alverdens integrationsproblemer, hvad enten det er værdikonflikter eller arbejdsløshed.
Andre siger ligeud, at danske politikere kan stille lige præcis de krav til udlændinge, som der er flertal for, uanset (mangelen på) argumenter. For Grundloven kundgør jo, at »ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.
Dermed glemmer man bare, at der ikke findes indfødsret i Danmark, men derimod en afstamningsret til statsborgerskab, som man arver fra en forælder. Hvis man er indfødt og opvokset her, men ens forældre ikke har statsborgerskab, så skal man også bestå indfødsretsprøven for at blive statsborger.
[Man overser også, at hvis staten lader en udlænding bosætte sig – hvad enten hun arbejder, studerer, får asyl eller gifter sig med en borger – så bør den nye borger også have en reel mulighed for at blive ligestillet med resten af befolkningen, ikke kun hvad angår pligter, men også rettigheder. Herunder fuld demokratisk valgret, som enhver permanent borger i et levende og deltagende folkestyre naturligvis bør besidde.]
»Deltagende folkestyre« er en af de danske samfundsværdier, der kan komme til at indgå i den nye Danmarkskanon. Det er muligt, at den nye kanon fremover bliver en del af indfødsretsprøvens pensum, og at Kulturkanonens kunsthistoriske pensum bliver strøget. Det kunne skabe en mere meningsfuld prøve, gøre videnskravene mindre elitære og vilkårlige, og give såvel lavt- som højtuddannede bedre adgang til dansk demokratisk medborgerskab.
[Afsnit i klammer: Et af de afsnit, der ikke var plads til i avisen]

6. december 2016

Den store borgerdyst - om indfødsretsprøve og medborgerskab

Den 1. dec. var der igen indfødsrets- og medborgerskabsprøve.
Jeg har et debatindlæg om indfødsretsprøven i Kristeligt Dagblad i dag:

Den Store Borgerdyst

Se også min kommentar til den forrige prøve:
Indfødsretsprøve bør ændres


21. oktober 2016

Menneskerettighederne som blues

- Skrevet og sunget af Lucinda Williams

- Byggende på en naturretslig opfattelse (og delvis negativt formuleret)

- Born To Be Loved, udsnit:

You weren't born to be mistreated
And you weren't born to misguided
You were born to be loved
You were born to be loved 
You weren't born to be a slave
You weren't born to be disgraced
You were born to be loved
Hmm hmm, you were born to be loved 
You weren't born to be abused
You weren't born to lose
You were born to be loved
You were born to be loved

Sangen kan fx høres på Youtube her

22. september 2016

Rettelse: Krigen har også et kvindeligt ansigt

Jeg har her på bloggen skrevet nogle indlæg om kvinder og krig - eller køn og krig.
Her har jeg bragt den usandhed til torvs at kvinder generelt ikke har fungeret som soldater eller krigere. - Med ganske få historiske undtagelser og bortset fra nutiden, hvor fx israelske kvinder har værnepligt og det danske forsvar løbende optager flere kvindelige soldater. 

Disse indlæg handler om kvinders rolle i krige på andre måder end som soldater. Og om den "maskuline dominans" i sikkerhedspolitikken, som jeg forsøger at anskue på en bagvendt måde. Find links nederst.


Journalist og forfatter Svetlana Aleksijevitj's bog Krigen har ikke et kvindeligt ansigt fortæller dog en anden historie om kvinder og krig. Fortrinsvis gennem vidnesbyrd fra kvinder, der arbejdede i det sovjetiske militær under 2. verdenskrig.


25. august 2016

Det uskandaløse

Nyheds- og debatmedierne er - i endnu højere grad end før - blevet "skandalens sted". 
Forfatter og litterat Henrik Bjelke forsøgte ellers at reservere dette sted for litteraturenMen der findes også forskellige typer skandaler. Og i medierne kan der skrives litteratur, i hvert fald underholdningslitteratur. 

Det var i øvrigt en tysk forfatter, Heinrich von Kleist, der i 1810-11 redigerede en af de første moderne aviser, Die Berliner Abendblätter, der også indeholdt skandaløst stof i form af politirapporter om vold og andre forbrydelser, samt debatindlæg.   

Men altså, da skandalen er (blevet) mediernes daglige brød/cirkus, vil dette medie, denne blog, nu publicere nogle helt uskandaløse billeder.
Se nedenfor - og undskyld, hvis billederne alligevel appellerer til voldsomme, eruptive og store følelser. Modsat langsomme, snigende og små følelser -




24. juni 2016

Den europæiske republik




 














en boganbefaling i anledning af Brexit

en artikel på dansk af Ulrike Guérot: Nationerne kan ikke skabe Europa

Interview på dansk om bl.a. Brexit (lige før Brexit)  her

22. juni 2016

Indfødsretsprøven skal ændres

Hvorfor og hvordan kan du læse i et debatindlæg, som jeg har skrevet til Jyllands-Posten:

Indfødsretsprøve og forfatningspatriotisme 

Der blev også sendt et P1 Debat program om emnet den 10. juni. Her medvirker jeg ca. 20 minutter inde i udsendelsen

P1 Debat: Hvor svært skal det være at blive dansk statsborger?