28. juni 2015

Havkantsdanmark Grøn blok



Jeg gik en tur for at se på de to små træhuse der ligger lige ved vandkanten havkanten udkanten, og drømme lidt om at bo der.
Det første hus var styrtet sammen, hele taget lå nede på jorden stenene sandet, næsten uden indmad. 
Jeg gik videre. Det andet lille hus var åbent og forladt, åbenbart også styrtet sammen eller stormhærget men der var blevet bygget repareret kunstsnedkereret på det med brædder på tværs og forskellige ruder på mærkelige steder.
Først var jeg bange men så gik kravlede jeg ind. Min telefon ringede overraskende nok var der altså mobildækning. 

I husets to små rum mødte jeg ingen mennesker spøgelser dyr men bare en mærkelig form for arkitektur og indretning det lignende kunst og nomadisme måske flugt og frihed udbrud og indbrud. 
(Eller en ansøgning til kunstakademiet).

Længere borte fra havkanten på den anden side af et smalt hedelandskab hvor der før gik køer men nu heste lå velholdte simple og mere prangende sommerhuse på små velplejede grunde med fjern havudsigt og maskiner i skuret. 
Hestene så ud til at være i deres egen verden de ikke så meget som løftede hovederne da jeg gik forbi. 
Hvor er køerne vi eksporterer da stadig mælkepulver til Afrika og ødelægger deres landbrug de mangler maskiner i skurene dernede. 

Og jeg skulle videre: højskolen for bevidsthedsudvidelse var groet helt til eller jeg var ukoncentreret ventede at se den men den viste sig ikke.

Ved søen var fiskeri forbudt parkering forbudt og jeg tænkte på ordet naturfredning Naturschutz naturen skal beskyttes mod os. 


Ja men hvad med dræbersneglene I træder på dem lokker dem i fælder med øl bagtaler dem med hadetale og hælder kogende vand på myretuerne forfølger muldvarper med underjordisk lydterror (ogsåvidere).
Og så er der bjørneklo som Thorvaldsen importerede til Danmark i 1800tallet pakkede sine sødsuppesten ind i de tørre blade i Rom og sendte de perfekte gudemennesker afsted med giftige frø. 

Inde i skoven var der ingen valgplakater men en hjort stod stille og kiggede på mig kiggede og kiggede tøvende afventende men vendte pludselig og løb. Ind i det grønne ind i grøn blok så længe den stadig er der.    

*

PS
Du synes måske der manglede kommaer her men jeg er altså ressourcesvag i kommaer for tiden. "Det er simpel matematik" som Corydon ville have sagt jeg brugte nemlig næsten hele min kommakvote op til valget den 18/6.

Ha' en god sommer en god juli!    


  


22. maj 2015

Jordens sikkerhedspolitik lider under mandlige militærfolks dominans (nye erkendelser inspireret af Mette Høeg)

Selvportræt


I de seneste 5000 år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik. Det skyldes blandt andet, at Militæret – den jordiske sikkerhedspolitiks mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution – har optaget langt flere mænd end kvinder: 99% mænd over for 1% kvinder siden år 3000 f.v.t. Tendensen er blevet yderligere styrket i sikkerhedspolitikkens øvrige sfærer. Blandt mediernes krigskorrespondenter har 10 ud af 10 korrespondenter været mænd i en periode på ca. 4090 år, indtil omkring år 2005 hvorefter kun 9 ud af 10 har været mænd. 
Der er så mange andre eksempler at de ikke skal nævnes her, for mængden vil blot trætte læseren og sløve den polemiske økses hug mod hendes stivnede hjernemasse.

Et navlebeskuende eksempel skal dog nævnes.

27. april 2015

komma,rablen , sprogets make,up

Jeg havde en kaotisk samtale med nogen. Vi kommunikerede kommunikabilitet. Det har jeg lige lært af G. Agamben, som siger han har det fra W. Benjamin, at man gør, at sprogbrugere gør, at kommunikation gør. Vi sagde hvad der var muligt at sige (tænke). Og dermed vel også muligt at forstå.
- Hvis jeg altså har forstået det rigtigt, hvilket jeg absolut betvivler, men hermed har kommunikeret. (Hvad?)

Vi snakkede bl.a. (og bla) om kommaer, dem her ,,,

16. februar 2015

Tæt på. Iskold weekend i København

Lørdag tidligt på aftenen gik jeg forbi synagogen i Krystalgade. Et par unge kvinder der så glade ud var ved at blive lukket ind gennem gitterdøren. Gaden var næsten tom, det var så koldt, men en enkelt mand sad på fortovet ved Café Halvvejen skråt over for synagogen. Han havde en kongekrone af guldpapir på hovedet. Han kiggede ned i jorden og så trist ud.

6. februar 2015

Henrik Dahl, ytringsfriheden og islamiske mønstre (drøm)



Her er en drøm, jeg drømte:

Jeg befinder mig i lounge-rummet på et fint hotel. Det er vist et sted i Mellemøsten. Sådan et dyrt hotel, hvor vesterlændinge der har travlt med at tjene penge eller redde verden (eventuelt begge dele samtidig) overnatter, spiser og drikker.

Jeg betragter puderne rundt omkring i sofaer og lænestole; betrækket er syet af stof med påtrykte islamiske mønstre, men det er gjort meget sjusket. Mønstrenes linjer og kalligrafiske elementer sidder skævt og forrykket på pudernes forsider.

Jeg forstyrres, da en dansk fotograf pludselig prikker mig på skulderen. Han vil gerne tage et billede af mig der i sofaen, og jeg skal se trist og eftertænksom ud. Billedet skal illustrere en nyhedsartikel, der er på vej i trykken. Emnet er ytringsfrihedens afskaffelse i Danmark, som Henrik Dahl netop har proklameret i tv-programmet Deadline. 

For Henrik Dahl, sociolog, kendis og folketingskandidat for Liberal Alliance, har nu udtalt, at ytringsfriheden må indskrænkes fordi situationen er meget alvorlig.

Det er breaking news. Fotografen har brug for et ledsagende billede, der udtrykker sorg og bekymring. Okay, siger jeg. Jeg kigger trist på sofapudernes betræk med de skæve islamiske mønstre og den maltrakterede kalligrafi.   

*

Note

Drøm den 20. januar, efter Henrik Dahl i Deadline den 19. januar udtrykte sin støtte til brugen af straffelovens paragraf om strafbarheden af ytringer der billiger terror

Straffeloven paragraf 136, stk. 2.   

En løgn kan gå fra Baghdad til Istanbul, mens sandheden leder efter sine sandaler

19. januar 2015

Islamiske billeder

Jeg brugte en del af weekenden på at se på billeder af profeten. I mine bøger om islamisk kunst, som jeg elsker - altså islamisk kunst og arkitektur. Mange af billederne er fra Iran, og på nogle af dem er ansigtet malet, på andre er det dækket af et hvidt slør. Ligesom på de islamiske billeder af Adam og Eva - se herunder - skildres figurer og hændelser fra religiøse skrifter.
Sådanne figurative billeder - med religiøse eller andre motiver - er blevet malet til forskellige tider i den islamiske kulturkreds, ikke kun i Iran/Persien. Man kan se nogle af dem på museet Davids Samling i Kbh. Det er ikke kritisk satire, men det er godt nok smukt.




Adam og Eva. Maleri fra Manafi al-Hayawan (Dyrenes nytte). Kopi af Abu Said Ubaud Allah ibn Bakhtishu. Maragha, Iran, omkring 1294-99. 
Udsnit, hele billedet indeholder også kalligrafisk tekst.

6. november 2014

Rasmussen Global slingrer ned ad Nørregade



Rasmussen Global 
slingrer ned ad Nørregade
og det er efterår
og hele verden er af glas.

Ja, det var i tirsdags. En ældre vejarbejder og jeg selv kiggede lige en gang til. Jo, det var ham, Rasmussen Global, i pænt tøj og med et anspændt og sammenbidt udtryk. ”Jaget” kunne man sige, eller ”på jagt” – for travlt, det havde han.

Et øjeblik stod verden stille. Så cyklede jeg videre, væk fra Rasmussen Global, videre. Børnene skreg på Israels Plads. Jeg passerede Hansen Agenda. Derefter Besserwissers Vidensmægling, Panik Presserådgivning og Dyd & Design, sidstnævnte inkl. gourmet kaffe. 
Hvem mon sætter min dagsorden og designer min dag i dag? spurgte jeg mig selv ved det røde lys. Et gult tørklæde af globale dimensioner blæste ind i mit ansigt og slørede mit syn, det var Ulveman & Partners der drejede om hjørnet lige foran mig.  

Nede ved Peblingesøen sad George W. Bush på en bænk med en dåseøl. Han snakkede med sig selv, skældte ud og svarede igen. Han så ikke ud til at bemærke den store plastiksvane, der truende sejlede direkte imod ham.
Der lød fjerne råb. Efterhånden blev de kraftigere, en demonstration blev synlig. Mænd, mænd og atter mænd vadede ned ad Nørrebrogade, på deres skilte stod der Ligeberettigelse, Retfærdighed, Hussein og At dræbe et menneske er at dræbe hele menneskeheden. Da jeg kom til fortroppen, så jeg kvinderne, også med skilte og med barnevogne.

Jeg vendte om og kørte tilbage. Gik på Kvinfos bibliotek for at finde bøger om kvinder og krig. De stod under Kvinder og fred. Udover mig sad der på biblioteket kun 5 teenagedrenge og fniste. De spiste chips og skulle interviewe nogen. 
Jeg skulle da også have interviewet Rasmussen Global, da han slingrede ned ad Nørregade! faldt det mig ind. Jeg ville helt sikkert have kunnet standse ham med min kvindelige charme. Han ville have taget sig fem minutter til en snak ved siden af Folketeateret. Man skal bare være klar til at sætte dagsordenen – agendasetting! Jeg skyndte mig tilbage til Nørregade. 

For sent. Ingen Rasmussen Global. Til gengæld lå der en stor glasbutik, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Jeg mindedes et digt af Søren Ulrik Thomsen: Det er ikke dig der er lavet af glas, det er verden der er en glasbutik. Du er elefanten der gerne vil ind. Eller noget i den stil.

I min notesbog skrev jeg mine spørgsmål til Rasmussen Global ned, hvis han pludselig skulle dukke op igen. Betragter du verden som en glasbutik? Og hvem er så elefanterne?

24. oktober 2014

Tillykke med dagen, FN! Her er min tale til dig




Kære FN.
I dag er det din dag. Den 24. oktober 1945 kom du til verden, tillykke tillykke, hvor er der sket meget siden dengang! Ja, helt ung er du ikke længere, men det er jo ikke nogen skam.

Du kunne i teorien have været endnu ældre! Vi kunne have fejret din 200 års fødselsdag med dig som selve sammenhængskraften i en fredelig verden, hvis andre end bogormene havde lyttet til Herr Immanuel Kants forslag til hvordan vi skaber “en evig fred”. 

Nå, du har jo den alder du har. Og hvordan synes du selv det går for tiden? Undskyld, det var et retorisk spørgsmål, som også skal skjule det faktum at jeg ikke er en af dine allernærmeste. Der er ting, jeg ikke ved om dig, og sider ved dig som jeg slet ikke forstår. Men pyt, i dag åbner jeg munden for at hylde dig! Dine paradokser og svigt kan vi tale om senere.

Og nu vil jeg gøre noget, som jeg har hørt andre talere gøre ved fødselsdage og jubilæer. Jeg vil minde dig om, hvem du var engang. Altså hvem du sagde du var, da du først oplod din røst her i verden. Jeg vil gøre ligesom X gjorde, da hun i sin tale til Y læste op fra et af Ys gamle breve.