22. maj 2015

Jordens sikkerhedspolitik lider under mandlige militærfolks dominans (nye erkendelser inspireret af Mette Høeg)

Selvportræt


I de seneste 5000 år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik. Det skyldes blandt andet, at Militæret – den jordiske sikkerhedspolitiks mest og uforholdsmæssigt indflydelsesrige institution – har optaget langt flere mænd end kvinder: 99% mænd over for 1% kvinder siden år 3000 f.v.t. Tendensen er blevet yderligere styrket i sikkerhedspolitikkens øvrige sfærer. Blandt mediernes krigskorrespondenter har 10 ud af 10 korrespondenter været mænd i en periode på ca. 4090 år, indtil omkring år 2005 hvorefter kun 9 ud af 10 har været mænd. 
Der er så mange andre eksempler at de ikke skal nævnes her, for mængden vil blot trætte læseren og sløve den polemiske økses hug mod hendes stivnede hjernemasse.

Et navlebeskuende eksempel skal dog nævnes. Da JEG fornylig havde fået én lille fadøl for meget og i en samtale med en krigsforsker påstod, at ”krig i dag skam ikke kun er mændenes domæne”, blev jeg mødt med irritation og entydig modsigelse. Da jeg forsøgte at modificere min vovede påstand og tilføjede ”i hvert fald ikke i Vesten”, fik jeg samme respons medsamt modreplikken ”definer Vesten!”.

Jeg opgav, for selv om jeg jo ved at antallet af kvinder i det danske forsvar er stigende, at mindst én dansk kvindelig konstabel er faldet i Afghanistan, at israelske kvinder har værnepligt (osv.), så kan jeg naturligvis ikke udradere indsigten ovenfor: I de seneste femtusinde år er mænd og mandlige diskurser samt praksisser blevet stærkt dominerende i Jordens sikkerhedspolitik!

Og endnu en indrømmelse: Jeg plejede at tænke at kvindernes indtog i militæret (i Vesten), så beskedent eller så omfattende som det nu vil blive, ikke vil få betydning for de militære diskurser og praksisser. Sikkerhedspolitikken lader sig ikke påvirke af køn eller kønsfordeling, plejede jeg at tænke. Sikkerhedspolitikken og selve militærets gøren og laden er larger than køn, plejede jeg ved Guds Moder at tænke.

Jeg plejede – for nu er jeg blevet klogere. Jeg har læst Mette Høegs stiletskarpe verbalangreb ”Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans” i Weekendavisen 8. maj 2015. Først affejede jeg det som dårlig tænkning. Jeg behøvede ikke at hidse mig op hverken for eller imod. Det gjorde så mange andre, der var hverken flere opadvendte tommelfingre eller flere fuckfingre tilbage til mig.

Men efterhånden indså jeg at dette indlægs grundtankegang er brugbar for mig selv i forhold til sikkerhedspolitikken, som nok interesserer mig mere end litteraturdebatten. Altså, hold fast kære læser. Hvis selve den fine og skønne litteratur, altså menneskers bizarre skik med sprogligt at forme og nedskrive indtryk og tanker, ikke kan betragtes som en gengivelse af (en reaktion på) virkeligheden, men derimod er smaller than virkeligheden og udtrykker tilfældige skribenters dødssyge eller forfatterskoletillærte interesser, som ville være nogle helt andre, hvis skribenterne var andre, hvad kan man så ikke slutte sig til på alle mulige andre områder??!!

Jeg ser kun én rationel konsekvens på det sikkerhedspolitiske område. Skam alle mændene ud og ansæt kvinder. Det gælder også krigskorrespondenter og våbenproducenter osv. osv. – på et globalt plan. Da de kvindelige diskurser og praksisser umuligt kan være mere voldelige og destruktive end de mandlige – og for så vidt militæret netop skal bevares og ikke blot nedlægges med kaos og junglelov til følge – kan Jorden kun blive mere fredelig på denne måde.        

Velbekomme! Og nu har jeg da fortjent lidt skydetræning og en stor cognac. 

27. april 2015

komma,rablen , sprogets make,up

Jeg havde en kaotisk samtale med nogen. Vi kommunikerede kommunikabilitet. Det har jeg lige lært af G. Agamben, som siger han har det fra W. Benjamin, at man gør, at sprogbrugere gør, at kommunikation gør. Vi sagde hvad der var muligt at sige (tænke). Og dermed vel også muligt at forstå.
- Hvis jeg altså har forstået det rigtigt, hvilket jeg absolut betvivler, men hermed har kommunikeret. (Hvad?)

Vi snakkede bl.a. (og bla) om kommaer, dem her ,,, 

Jeg synes personligt at det er mærkeligt, nærmest sjovt, nærmest helt skørt, at nogen i Dansk Sprognævn, vist formanden, nu vil indføre et nyt system ("frit komma"? "nyt nordisk komma"?) som skal sameksistere med gammelt grammatisk komma. Altså det som alle journalisterne piner os med hver dag, hakker os igennem med. 
(Jeg bruger det også en del til at klæde mig ud som journalist). 

Vi skal altså have to alternative systemer, igen! - I lighed med nu hvor der vist nok er et system PLUS nogle regelstyrede undtagelser eller regler om frie valg. Men kan man have to alternative regler, to modsigende love, skulle vi så også have to Grundlove? Ja, må,ske.

Jeg mener: altså ET system og derudover frihed (mulighed, kommunikabilitet), det ville jeg kunne forstå. Men TO systemer ... det er da sygt. Helt sygt sygt.

Nå, men så kom vi også til tale om andre slags tegnsætning. På dette område har politiske partier, eller disses sloganister og plakatsmede, jo været ret ... "kreative" (her må jeg distancere mig lidt med gåseøjne) de senere år. Hvem skulle have forventet dét, jeg troede det var digterdomæne. Først var der. De radikale. Med deres. Punktummer. Nu kom så de
Kons
erva
tive
Jaja
Men så sagde én i samtalen, han hedder Holger, at vi da skulle begynde at sætte kom,maer inde i ord,ene hvis vi lige,som hav,de lys,t
Ja hvor,for ik,ke?

For ligegyldigt hvordan vi end bruger sprogets make-up, som digteren Johannes L. Madsen har kaldt tegnsætnings-tegnene, så kommunikerer vi jo stadig kommunikabilitet! Vi bruger sprogets make-up på en ny måde.

Og det er da (hoved)sagen.

Ikke sandt,






fra Johannes L. Madsen samlede

G. Agamben-citat: "Vi kan kun kommunikere gennem det, der i os selv så vel som i de andre er forblevet mulighed, og enhver kommunikation er (som Benjamin havde set det for sprogets vedkommende) ikke kommunikation af noget fælles, men af en kommunikabilitet." Midler uden mål s. 30-31.

8. marts 2015

Kvinder! Kvinder! Kvinder!

 Kvinder i køkkenet 


 Kvinde i Paradis 
(ja, Paradis er en sexshop) 


hovedløse kvinder
("Qvinden har hverken den selvisk udviklede Forestilling om Selvet, ei heller i afgjørende Forstand Intellectualitet, hvor langt mere ømt - og fiint - følende, hun end kan være end Manden. Derimod er Qvindens Væsen Hengivenhed, Hengivelse ..." 
Søren Kierkegaard)


Stjernetegnet tvillingerne 
Iran 1600-tallet 


også fra Iran
Davids Samling


(Hun har et kors i højre hånd, ved Gud) 
Vor Frue Kirke i Aarhus, 1600-tallet


Kvinde, mand eller menneske? 
Vor Frue Kirke i Aarhus, 1600-tallet

16. februar 2015

Tæt på. Iskold weekend i København

Lørdag tidligt på aftenen gik jeg forbi synagogen i Krystalgade. Et par unge kvinder der så glade ud var ved at blive lukket ind gennem gitterdøren. Gaden var næsten tom, det var så koldt, men en enkelt mand sad på fortovet ved Café Halvvejen skråt over for synagogen. Han havde en kongekrone af guldpapir på hovedet. Han kiggede ned i jorden og så trist ud.

6. februar 2015

Henrik Dahl, ytringsfriheden og islamiske mønstre (drøm)



Her er en drøm, jeg drømte:

Jeg befinder mig i lounge-rummet på et fint hotel. Det er vist et sted i Mellemøsten. Sådan et dyrt hotel, hvor vesterlændinge der har travlt med at tjene penge eller redde verden (eventuelt begge dele samtidig) overnatter, spiser og drikker.

Jeg betragter puderne rundt omkring i sofaer og lænestole; betrækket er syet af stof med påtrykte islamiske mønstre, men det er gjort meget sjusket. Mønstrenes linjer og kalligrafiske elementer sidder skævt og forrykket på pudernes forsider.

Jeg forstyrres, da en dansk fotograf pludselig prikker mig på skulderen. Han vil gerne tage et billede af mig der i sofaen, og jeg skal se trist og eftertænksom ud. Billedet skal illustrere en nyhedsartikel, der er på vej i trykken. Emnet er ytringsfrihedens afskaffelse i Danmark, som Henrik Dahl netop har proklameret i tv-programmet Deadline. 

For Henrik Dahl, sociolog, kendis og folketingskandidat for Liberal Alliance, har nu udtalt, at ytringsfriheden må indskrænkes fordi situationen er meget alvorlig.

Det er breaking news. Fotografen har brug for et ledsagende billede, der udtrykker sorg og bekymring. Okay, siger jeg. Jeg kigger trist på sofapudernes betræk med de skæve islamiske mønstre og den maltrakterede kalligrafi.   

*

Note

Drøm den 20. januar, efter Henrik Dahl i Deadline den 19. januar udtrykte sin støtte til brugen af straffelovens paragraf om strafbarheden af ytringer der billiger terror

Straffeloven paragraf 136, stk. 2.   

En løgn kan gå fra Baghdad til Istanbul, mens sandheden leder efter sine sandaler

19. januar 2015

Islamiske billeder

Jeg brugte en del af weekenden på at se på billeder af profeten. I mine bøger om islamisk kunst, som jeg elsker - altså islamisk kunst og arkitektur. Mange af billederne er fra Iran, og på nogle af dem er ansigtet malet, på andre er det dækket af et hvidt slør. Ligesom på de islamiske billeder af Adam og Eva - se herunder - skildres figurer og hændelser fra religiøse skrifter.
Sådanne figurative billeder - med religiøse eller andre motiver - er blevet malet til forskellige tider i den islamiske kulturkreds, ikke kun i Iran/Persien. Man kan se nogle af dem på museet Davids Samling i Kbh. Det er ikke kritisk satire, men det er godt nok smukt.




Adam og Eva. Maleri fra Manafi al-Hayawan (Dyrenes nytte). Kopi af Abu Said Ubaud Allah ibn Bakhtishu. Maragha, Iran, omkring 1294-99. 
Udsnit, hele billedet indeholder også kalligrafisk tekst.

10. januar 2015

Hjælp! Giv os ytringsfrihed! 5 nye tegninger

































Tegnet af Marie Møller Kristensen

Og spørgsmålet var nok: Kan mere ytringsfrihed redde menneskene (ofrene) på disse billeder fra islamistisk terror og anden krig og undertrykkelse?

Der skal kæmpes for ytringsfrihed, ja, men også for fred og retfærdighed. 

*

Og hvad med religionen? Som en faktor i islamistisk terrorisme. 
Der er ingen religion eller religiøse tegn i tegningerne her. 
Men jeg tilslutter mig den opfattelse, at religion spiller en rolle i islamistisk terrorisme, og mere præcist tilslutter jeg mig følgende definition af Mehdi Mozaffari: 
"'Islamisme' er en religiøs ideologi med en totalitær fortolkning af Islam hvis endegyldige mål er en verdenserobring med alle midler."
(Er dog usikker på hvad verdenserobring betyder). 

Islamistisk terrorisme "skyldes" derfor heller ikke kun nød og uretfærdighed, men er en kamp - mod nød og uretfærdighed, og mod demokrati og sekularisme - som legitimerer sig og opstiller sine politiske idealer ved hjælp af "en religiøs ideologi med en totalitær fortolkning af Islam". 

6. december 2014

Vinterdrømme



Drøm om at rejse til skyfrie egne






Drøm om for store hoveder






Drøm om halshugning






Drøm om sommerlæsning






Mor-drøm



Billederne stammer fra den lyse middelalder:
Hieronymus Bosch
Roskilde Domkirke
Roskilde Domkirke
Mariæ Kirke, Helsingør
Frederiksborg Slot (glemt kunstner ca. 1700)

6. november 2014

Rasmussen Global slingrer ned ad Nørregade



Rasmussen Global 
slingrer ned ad Nørregade
og det er efterår
og hele verden er af glas.

Ja, det var i tirsdags. En ældre vejarbejder og jeg selv kiggede lige en gang til. Jo, det var ham, Rasmussen Global, i pænt tøj og med et anspændt og sammenbidt udtryk. ”Jaget” kunne man sige, eller ”på jagt” – for travlt, det havde han.

Et øjeblik stod verden stille. Så cyklede jeg videre, væk fra Rasmussen Global, videre. Børnene skreg på Israels Plads. Jeg passerede Hansen Agenda. Derefter Besserwissers Vidensmægling, Panik Presserådgivning og Dyd & Design, sidstnævnte inkl. gourmet kaffe. 
Hvem mon sætter min dagsorden og designer min dag i dag? spurgte jeg mig selv ved det røde lys. Et gult tørklæde af globale dimensioner blæste ind i mit ansigt og slørede mit syn, det var Ulveman & Partners der drejede om hjørnet lige foran mig.  

Nede ved Peblingesøen sad George W. Bush på en bænk med en dåseøl. Han snakkede med sig selv, skældte ud og svarede igen. Han så ikke ud til at bemærke den store plastiksvane, der truende sejlede direkte imod ham.
Der lød fjerne råb. Efterhånden blev de kraftigere, en demonstration blev synlig. Mænd, mænd og atter mænd vadede ned ad Nørrebrogade, på deres skilte stod der Ligeberettigelse, Retfærdighed, Hussein og At dræbe et menneske er at dræbe hele menneskeheden. Da jeg kom til fortroppen, så jeg kvinderne, også med skilte og med barnevogne.

Jeg vendte om og kørte tilbage. Gik på Kvinfos bibliotek for at finde bøger om kvinder og krig. De stod under Kvinder og fred. Udover mig sad der på biblioteket kun 5 teenagedrenge og fniste. De spiste chips og skulle interviewe nogen. 
Jeg skulle da også have interviewet Rasmussen Global, da han slingrede ned ad Nørregade! faldt det mig ind. Jeg ville helt sikkert have kunnet standse ham med min kvindelige charme. Han ville have taget sig fem minutter til en snak ved siden af Folketeateret. Man skal bare være klar til at sætte dagsordenen – agendasetting! Jeg skyndte mig tilbage til Nørregade. 

For sent. Ingen Rasmussen Global. Til gengæld lå der en stor glasbutik, som jeg ikke havde lagt mærke til før. Jeg mindedes et digt af Søren Ulrik Thomsen: Det er ikke dig der er lavet af glas, det er verden der er en glasbutik. Du er elefanten der gerne vil ind. Eller noget i den stil.

I min notesbog skrev jeg mine spørgsmål til Rasmussen Global ned, hvis han pludselig skulle dukke op igen. Betragter du verden som en glasbutik? Og hvem er så elefanterne?

24. oktober 2014

Tillykke med dagen, FN! Her er min tale til dig




Kære FN.
I dag er det din dag. Den 24. oktober 1945 kom du til verden, tillykke tillykke, hvor er der sket meget siden dengang! Ja, helt ung er du ikke længere, men det er jo ikke nogen skam.

Du kunne i teorien have været endnu ældre! Vi kunne have fejret din 200 års fødselsdag med dig som selve sammenhængskraften i en fredelig verden, hvis andre end bogormene havde lyttet til Herr Immanuel Kants forslag til hvordan vi skaber “en evig fred”. 

Nå, du har jo den alder du har. Og hvordan synes du selv det går for tiden? Undskyld, det var et retorisk spørgsmål, som også skal skjule det faktum at jeg ikke er en af dine allernærmeste. Der er ting, jeg ikke ved om dig, og sider ved dig som jeg slet ikke forstår. Men pyt, i dag åbner jeg munden for at hylde dig! Dine paradokser og svigt kan vi tale om senere.

Og nu vil jeg gøre noget, som jeg har hørt andre talere gøre ved fødselsdage og jubilæer. Jeg vil minde dig om, hvem du var engang. Altså hvem du sagde du var, da du først oplod din røst her i verden. Jeg vil gøre ligesom X gjorde, da hun i sin tale til Y læste op fra et af Ys gamle breve.

23. september 2014

Walther Rathenau med de mange egenskaber

Dette er et forslag om at læse min artikel på det idéhistoriske site Baggrund om manden Walther Rathenau med de mange egenskaber

Rathenau (1867-1922) var en alsidig person: tysk-patriotisk sekulær jøde, elektrokemiker, kunstkender og amatørmaler, (hemmeligt homoseksuel,) koncernarving, forfatter, forretningsmand og erhvervsleder, politiker, med mere.

Da 1. verdenskrig brød ud, blev Rathenau ansat i det preussiske krigsministerium. Da sejrherrerne tvang det tabende Tysklands kejser til at gå af, blev han ”genopbygningsminister” i den nye tyske republik i 1921. Derefter blev Rathenau udenrigsminister, men terrorister myrdede ham snart efter på åben gade.

Desuden brugte Robert Musil ham i romanen Manden uden egenskaber som model for en tysk ”kongekøbmand”, en sværmerisk kapitalist og intellektuel våbenhandler. 

Læs hele artiklen om denne sammensatte, både tidstypiske og originale mand BaggrundRathenau med de mange egenskaber